Tai Chi Chuan er en kropshealende og meditativ kampform, som gennem afbalancerede bevægelser, styrker den enkeltes helbred, og giver mennesket indre styrke og kraft. Man kalder også Tai Chi for en indre kampkunst. Yang stilen er verdens mest udbredte Tai Chi Chuan stil, og har direkte rødder til de største mestre.
Som menneske har vi adgang til enorme energi- og bevidsthedsmæssige ressourcer. Via undervisningen videregives indsigt i urgamle taoistiske principper, der hjælper til at frigøre disse ressourcer og integrerer dem, på en sikker måde.
Vi får således gradvis kontakt med vores inderste væsen, og lærer os selv bedre at kende. Fra starten opnås en dyb velvære og ro i sindet samt et overskud af energi.
Se video, hvor Stig von Rosen fra Tai Chi Form fortæller om, hvad det vil sige at dyrke en indre kampkunst. Link til video: Den indre kampkunst
Formen, som vi kalder den grundlæggende bevægelsesserie i Tai Chi Chuan, indeholder al den visdom der er videreført i direkte linie fra de gamle mestre, og er derfor central i al træningen. Det er via denne Form med sine karakteristiske langsomme og harmoniske bevægelser, at vi med tiden opnår stadig højere bevidsthedsniveauer.
Alle er velkomne til at tage en prøvetime, og prøve at fornemme noget af kraften i Tai Chi Chuan. Det kræver ingen specielle forudsætninger at deltage. Kontakt venligst Tai Chi Form for yderlige oplysninger.
Tai Chi Form kontaktoplysningerWebdesign: www.designerbird.dk
TaiChiForm • Tai Chi og Qi Gong undervisning • Oehlenschlægersgade 56, 1. th. • 1663 København V • Tlf. nr.22 90 08 66 • E-mail: stigklar@yahoo.dk