Tai Chi Gong

Tai Chi Gong hører til de mest grundlæggende energi øvelser, vi som mennesker kan bruge til fysisk, mentale og åndelig udvikling. Alle kan nemt lære Tai Chi Gong, og bevægelsessystemerne er så grundlæggende og geniale, at vi sagens kan bruge resten af livet til at fordybe os i et af de mange Qi Gong systemer, der findes.

Qi Gong bliver ofte oversat som energiarbejde eller energifærdighed. Vi arbejder altså med energi, når vi dyrker Qi Gong. Nogle udtykker det som, at vi kultiverer eller forædler energien.

Gradvis bliver vi mere fortrolige med bevægelserne og kan fordybe os i de indre aspekter. Vi lærer grundlæggende teknikker som at åbne og at lukke, at hæve energien og sænke energien, at tømme og fylde. Vi lærer at bevæge os fra centeret under navlen (”dan tien”), at anvende kraften fra jorden, styre den med taljen og manifeste den med armene og hænderne.

Senere lærer vi bl.a. at skelne imellem forskellig manifestation af energi, og overgangen fra den ene energitype til den anden.

Kroppen bliver stærk

Vi får stærke ben, en sund ryg og afslappede skuldre. Vores sener og ledbånd bliver styrket, vores åndedræt bliver roligt, vi bliver bedre grounded og mere stabile i krop og sind.

Vi lærer os selv bedre at kende. Vi bliver fortrolige med vores krops muligheder og begrænsinger, lærer vores sind at kende og at have udadvendt og indadvendt opmærksomhed samtidig.

Vores energi kommer til at flyde bedre, vi få masseret de indre organer, og åbnet forskellig centre i kroppen, som udvider vores kropsbevidsthed ud over den fysiske krop. Med tiden lærer vi at håndtere energi i vores omgivelser og at løse konflikter på en fredelig måde.

De fleste starter med at dyrke Tai Chi Gong pga. af ovenstående. Når vi har dyrket t’ai chi gong i flere år, vil vi få helt nye erfaringer og oplevelser, og dette fortsætter år efter år, og vil ændre vores grund til at dyrke Tai Chi Gong.

Undervisning

TaiChiForm trigram

I Tai Chi Form dyrker vi Tai Chi Gong som en del af anden træning i Tai Chi eller Qigong. Denne form for Qigong er kendetegnede ved at have meget fokus på de grundlæggende principper, og vil hurtigt styrke hele kroppen. Det er en forholdsvis nem og kraftfuld form for Qigong, som både unge og ældre kan havde stor glæde og udbytte af.

Vi starter med at lære nedenstående øvelser for at forøge vores energiniveau, lære principperne for bevægelse at kende, samt styrke vore helbred:

  • 18 afslappende øvelser (Shibashi)
  • 5 afslappende øvelser (relaxing exercises)
  • Klappeøvelser
  • Tai Chi Gong (9 øvelser)
  • Standing (Zhan Zhuang)

• Tai Chi Gong er godt for helbredet

• Tai Chi Gong er et meditativt system

• Tai Chi Gong kan bruges til at løse indre og ydre konflikter


Webdesign: www.designerbird.dk

TaiChiForm • Tai Chi og Qi Gong undervisning • Oehlenschlægersgade 56, 1. th. • 1663 København V • Tlf. nr.22 90 08 66 • E-mail: stigklar@yahoo.dk