Vores hjerne er vores bedste legetøj

Charlie Chaplins far sagde engang til sin søn, da sønnen var ked af, at han ikke havde penge til legetøj:

“Du har allerede det allerbedste legetøj i hele verden min søn – din hjerne”.

Ja, sikke et legetøj, og sikke et værktøj, vores hjerne, sind, “mind” er. Hvordan kan vi bruge sindet til at udvide og skabe vores verden. Selvfølgelig kan vi forsætte med at lege, men er der andet vi kan gøre med vores sind i den kreative proces det er at udforske og skabe verden?

Jeg holder generelt af at beskæftige mig med nærliggende ting, som ofte er uhyggelig let at overse, især for os moderne mennesker, f.eks. sindets muligheder.

Nedenfor har jeg nævnt nogle forslag til, hvordan vi kan arbejde med sindet/hjernen til at ændre eller udvikle vores verden. (Ændrer vi vores syn på verden, ændrer verden sig.) Jeg har tilføjet nogle få øvelser.

1. Forslag:

Fokusering. Arbejd med at fokusere. Vi har den enorme frihed, at vi kan fokusere på lige, hvad vi vil.

Det er en virkelig en god ide at øve sig på at fokusere. Ved at fokusere på forskellige ting, fornemmelser og situationer, opdager vi dybden i livet. Når vi vælger ting, som vi ikke sædvanligvis er opmærksomme på i vores fokusering, bryder vi tankemønstre og får måske endda nye perspektiver på tilværelsens forskellige aspekter.

Det er væsentligt at gøre sig klart at alt, hvad vi fokusere på er spændende, hvis vi går dybt nok. Alt!

Øvelse: Fokusér 5 minutter på en person, dernæst på en ting, og tilsidst på en situation. Hold fokus i alle 5 minutter og tillad alle tanker, følelser og fornemmelser at dukke frem.

2. Forslag

Vi kan ændre hele verden ved bevidst at skifte perspektiv. For når vores indre perspektiv ændrer sig, ændre det ydre sig også. Der er mange måder at skifte perspektiv på, f.eks. kan vi prøve at se verden ud fra en anden person synsvinkel.

Vi kan også arbejde på at være dybt følelsesmæssigt/fornemmelsesmæssigt forankret, når f.eks. vi tager på en skovtur, i sted for at have for travlt, og ikke opdage naturen. Eller vi kan se tilværelsen som et enestående mirakel, i stedet for at tage den for givet, når vi sidder på vej hjem i bussen. Når vi skifter perspektiv, ændrer alt sig mere eller mindre samtidig med, at det hele er det samme. Nogen kender det, når de drikker sig fuld, er forelsket, eller når de har læst en virkelig dyb bog. Andre oplever at verden forandrer sig, når de har mediteret i et par timer. Pludselig er vi et andet sted i os selv, og den samme verden tager sig anderledes ud, fra dette perspektiv.

Øvelse: Find selv måder bevidst at skifte perspektiv på. Kig f.eks. på et landskab. Fokusér på farverne et stykke tid, fokusér derefter på lydene, på historien, på formerne, på skyggerne, det er kun fantasien, der sætter grænser. Bliv i det nye perspektiv en rum tid – til forandringen har rørt hele dit væsen.

Vær klar over at du altid bevidst eller ubevidst ser verden ud fra en synsvinkel, og at denne synsvinkel ikke er statisk men altid kan ændres, når du vil.

3. Forslag

Undre sig over eksistensen. Når vi ser på verden, kan vi istedet for at sige: Det er det, spørge: Hvad er det? For i bund og grund kender vi meget lidt til verden.

Et lille eksempel: Engang gik jeg i Kongen Have, og kiggede på naturen. Der er nogle fantastiske træer i den have, og min opmærksomhed blev fanger af en solsort, der sad og sang oppe i sådan et træ. I stedet for at sige til mig selv, der sidder en solsort i et træ, undrede jeg mig, så på den, og spurgte hvad er det?

Jeg kunne se, at det var en levende væsen, og jeg kunne se, at den havde en vilje. Når den bevægede sig var det ikke pr. automatik, der var en intention bag dens handlinger. Jeg så væsentlig mere end, hvis jeg bare havde sat et mærkat på den: Det er en solsort som alle andre solsorte, og jeg kender godt sådan en. Et sådan mærkat ville være at lyve for mig selv, og spærre mit udsyn til et flyvende væsen, som jeg rent faktisk ikke forstår eller kender særlig dybt.

Når vi spørger os selv: “hvad er det?” eller “hvorfor er det?” åbner vi os for verden, for en verden vi ikke forstår, og verden bliver på en måde fortryllende.

Ved undren, mener jeg ikke først og fremmest en filosofisk intelektuel undren, men nærmere en undren som vi kender fra det åbne barnesind. Ligesom det lille barn er i gang med at lære verden at kende, bør vi som voknsen være i gang med at lære verden at kende. Vi har jo langt fra helt lært os selv at kende, hinanden at kende, dyrene at kende, blomsterne at kende. Hvis man påstår, at vi kender alt dette, så vil jeg påstå, at man er i overført betydning er blind for tingenes dybere natur.

Den der tror, at han kan se alt er blind. Ofte falder jeg i den selv. Hende der kender jeg godt, eller jeg har fuld forståelse for det ene eller det andet. Straks jeg laver såden en tanketorsk, er jeg spærret inde i sindet, i hvert tilfælde indtil jeg gør mig klart, hvad jeg har gang i.

Øvelse: For dit indre blik kan du kalde en person frem. Vælg en, det er ligemeget hvem og hvordan du kender vedkommede, og stil derefter spørgsmålet, mens du mere eller mindre fastholder billedet: Hvem er hun? Tænk dybt over dette 4-5 minutter eller længere.

Når du spiser noget mad, spørg – hvad er det egentlig jeg spiser, velvidende at du dybest set ikke aner det?

Prøv også at se mere af underet i din eksistens. Tænk over særningen: Jeg forstår ikke, at jeg er, men jeg er.

“Øjene kan blive vinduer, som ser ind i kedsomheden, eller som ser ind i uendeligheden her.” Don Juan til Carlos Castaneda i hans bog: Eventyrenes tale, Forlaget Rhodos, 1974. (Læs den og se mere;-)

Stig

P.S. forslag til andre måder at arbejde med verden på: Nuancering, Fordybelse, Dyb lytten, Se på det vi normalt undgår, Gør noget nyt.

Troldom

En af min ynglingsbøger hedder: The reenchantment of the world: Morris Berman, Cornell University Press 1991, 387 sider. På dansk kan man oversætte titelen til: “Genfortryllelsen af verden”.

Vores verden virker fortryllende, fordi vi ikke forstår den. Eller rettere: Fordi vi næsten ikke forstår den.

Jeg tror nok, at det var Albert Einstein, der sagde, at samlede man alt den viden, vi har om verden i et bibliotek, der indeholdt alt viden i universet, vil det højst fylde et par afsnit i en bog. Det er desværre meget sjældent, at vi hører om alt det, vi ikke ved noget om.

F.eks. ved vi ikke, hvorfor eller hvordan et foster udvikler sig efter, at det er blevet undfanget. Vi ved heller ikke, hvad tyngdekraft er eller, hvad magnetisme er. Vi ved heller ikke, hvad bevidsthed er eller, hvordan livet, eller bevidstheden overhovedet er opstået. Vi består af millarder af celler, men vi kender kun en brøkdel af en celles virke. Vi ved, at en celle er lige så kompliceret som en storby, vi ved bare ikke særligt meget om, hvad der sker i den. (Eller i hvert tilfælde relativt nærmest uendelig lidt). Vi kender kun en smule til vores kulturs historie, og prøver at samstykke et billede af gamle overleveret rester osv. osv.

Alt det vi ikke ved, hvad skal vi kalde det: Et bud som kan være lige så godt som noget andet er: Trolddom.

Vi kender ikke vores oprindelse, vores biologi, vores historie, vores fremtid, naturkrafterne eller vores bevidsthed særligt godt, så hvorfor ikke kalde det Trolddom.

Det er selvfølgelig lidt provokerende (og jeg mener det ikke helt seriøst, det med Trolddom), men ved at understrege alt det, vi ikke ved, kan vi måske befri vores sind en smule fra vanetænkning, og begynde at være nysgerrig og undersøgende omkring den verden, vi lever i.

Intet er normalt, hvis vi betragter det lidt dybere.

Vi kan kalde mange af de ting, som er og sker i vores liv det ekstraordinære i det tilsyneladende ordinære.

Tag vand som et eksempel. Da vi gik i skole, fik vi at vide at vand er H2O, og at det har 3 forskellige tilstandsformer, is, damp og flydende. Nu har forskerne opdaget, at de atomer som molekylerne består af, består af ukendte dele, og at vand har egenskaber og kvaliteter, som hidtil har været ukendt for videnskaben. Leonardo da Vinci kunne sidde en hel dag og betragte et lille vandløb, hvad så han?

Når vi dyrker T’ai Chi Ch’uan, får vi en forøget kontakt med vores krop og derved med vores oprindelig natur. Vi oplever, at der er meget af det, vi mærker, som vi ikke har nogen forklaring på. Vi oplever måske også med tiden, verdens elementer på en ny måde. Måske kan vi mærke kraften fra et træ, eller vi har en fornemmelse af naturen er levende på en anden måde end tidligere.

Det verdensbillede hvor universet blev set som en stor fysisk maskineri er krakkeleret for længe siden. Jeg tror at Tai Chi sammem med østlig visdom, kan være med til at skabe et nyt og mere åbent verdensbillede, hvor vi mennesker igen kommer til at mærke det fortryllende ved at være i live. Med en god jordforbindelse.

Stig