Tai Chi, filosofi og kalligrafi

Måske ikke tre ting, man forbinder med hinanden – men hør her i dette spændende foredrag med Chungliang Al Huang, hvordan de hører sammen. Man får et spændende indblik i Tai Chi, yinyang og kinesisk filosofi – og så kan alle råd og øvelser, som bliver vist i videoen sagens bruges i et moderne vestlig liv. Kan stærkt anbefales.

Du kan læse mere om Chungliang Al Huang og se flere video’er her

Grandmaster Tung Hu Ling fortæller om Tai Chi Chuan

I denne gamle artikel fra Black Belt Magazine kan du læse om Master Tungs far, Grandmaster Tung Hu Ling fortælle om Tai Chi Chuan. Det er en spændende artikel med masser af billeder og illustrationer af bevægelserne i Formen. Læs mere via dette link: Black Belt Magazine Jul 1967

Grandmaster Tung Hu Ling - Black Belt Magazine

Grandmaster Tung Hu Ling – Black Belt Magazine

Åben Tai Chi træning

Hvid Trane Tai Chi

Sammen med Hvid Trane har vi startet et nyt tiltag i Tai Chi Form: hver mandag og hver anden lørdag (i lige uger) holder vi noget, som vi har valgt at kalde Åben Træning.

Ideen bag Åben Træning er, at vi gerne vil skabe mulighed for, at nye som gamle udøvere af Tai Chi Chuan kan mødes, træne og udveksle på en åben og respektfuld måde samt have et fast fælles sted at træne sammen. Vi laver også Qi Gong sammen.

Træningen er åben for alle, der er medlem af Hvid Trane foreningen – tilgengæld koster det kun en beskeden flad 50′er for resten af 2013 OG 2014, og så kan du være med til alle Åben Træning arrangementer. Du kan tilmelde dig første gang, du deltager i træningen.

Der vil ikke være nogen undervisning, men har du lyst til at komme med input eller indslag af forskellige slags, så er du meget velkommen.

Åben Træning tider
Mandag kl. 18-21.45:
Oehlenschlægersgades Skole, Gymnastiksalen 310, indgang gennem porten ved Litauens Plads.

Lørdage i lige uger kl. 14.30-15.30:
Kildevældsskolen, Bellmannsgade 5A, Gymnastiksalen, 2100 København Ø.

Du kan læse mere på Hvid Tranes Facebookside: https://www.facebook.com/HvidTrane

Vær med til at fejre Grandmaster Tung Ying Chieh

En lille opfordring fra Tai Chi Nyt online:

Den. 8. november er det grundlæggeren af Tung familiens Tai Chi, Grandmaster Tung Ying Chieh (Dong Yingjie) fødselsdag. Han levede fra 1898-1961. Tung Ying Chieh

For at markere dagen, opfordres alle udøvere af Tung familiens Tai Chi til at udføre Tung Ying Chiehs familie stil, fredag den 8. november kl. 18 for at ære denne store mester. Har du endnu ikke lært denne form, kan du i stedet udføre den langsomme Yang stil.

Træn med egen orientering

Denne dag kommer aldrig tilbage. Det ved vi godt.

Og måske syntes, at vi burde leve den fuldt ud. Der er bare ikke altid så let som det umiddelbart ser ud til, der er hindringer på vores vej. Så er det lettere at sige hvordan andre skal takle tingene.

Min faster havde af og til sin voksne søn boende hos sig. Det  var mere praktisk for ham  når han skulle arbejde i København, for så var der “kun” en frisk cykeltur på 15 km frem og tilbage. De to havde det iøvrigt godt sammen, men kunne godt være lidt ude efter hinanden.  På en kærlig og fredsommelig måde.

Fasteren syntes, at hun havde en masse at fortælle sin søn om livet, men at han ikke altid lyttede ordentlig efter, og sønnen derimod kunne godt føle, at hans mor var lidt for omsorgfuld, af og til grænsende til det omklamrende.

En morgen gik morgen seancen som den plejede, men det var et rigtigt kedeligt regn- og blæsevejr udenfor. Ikke et vejr man havde lyst til at bevæge sig ud i frivilligt. Stemningen indenfor var derfor ikke helt i top. Det  havde min faster dog tænkt sig at gøre noget ved, så da hendes  søn var på vej ud af døren sagde hun opmuntrende:

Ved du hvad: Man bliver altså så køn af at kører i regn vejr.

Sønnen, der var små irriteret og var ved at tage støvler på, vendte hovedet og så op på hende:

Ved du hvad? –  Så syntes jeg du skulle tage og cykel dig en rigtig lang tur . Og de begyndte begge at le sammen.

Jeg syntes det er en meget sjov histiore, måske fordi jeg kender personerne. Fasteren har jo sikkert ret, men sønnens reaktion er også fuld forståelig. Bland dig helt udenom, jeg klarer mit liv på min egen måde, syntes han at sige, – pas dig selv.

Hvem bryder sig om at få fortalt igen og igen hvad de skal gøre, hvordan de skal gøre det, eller måske hvordan de skal tackle en bestemt situation? Ingen. Vi ved på den anden side godt, at vi har brug for andre råd når vi vil lærer noget nyt.

En god tai chi lærer kommandere ikke med sine elever, hun stikker mere nogle retningslinier ud, og støtte eleverne  i deres indlæring. Hun ved godt at det er eleven der er igang med at lærer, og det er deres læringsproces der er vigtig. Hun kan ikke lærer noget fra sig, som eleven ikke vil lærer.

Det er mit indtryk at, alt for mange har dårlig samvittighed omkring hvad de ikke få gjort, eller ikke få gjort godt nok.

Jeg plejer at sige til mine elever: I skal være glade for det I få gjort, og når I ikke få gjort noget, skal I også være glade. Det er bare et råd, men det virker for mig.

Jeg har trænet meget igennem årene, men aldrig ud fra et samvittigheds pres. Jeg føler ikke at jeg springer træningen over, hvis jeg tager en pause. I min tidlige ungdom prøvede jeg med skemaer og planer, det virkede ikke mere end højst et par uger.

I dag vej jeg, at jo mere jeg træner, jo mere få jeg som regel lyst til at træne. Men der er undtagelser, og så laver jeg bare noget andet, eller ingenting, og har det godt med det.

At følge sin natur, er naturligvis at lytte til sin natur. Der er intet godt i  tvangspræget aktivering, eller hovedløst stræben. Når vi har vores egen orientering har vi os selv med og så kommer energien af sig selv. Det er ligesom en dynamo. Når vi har os selv med at vi koblet til og bliver ladet op af bevægelserne, og når vi ikke har os selv med, er vi afkoblet og bliver ikke ladet op. At træne uden at lytte til sig selv og sin kropsignaler er som er ride på en hest uden at lytte til hesten.

Vi skal derfor være forankret i vores egen vilje, og vores egen orientering. Men dette skal heller ikke overdrives. Jeg kommer til at tænke på  to vittigheder om to gravstene, der måske siger noget om at hovedpersoneres vilje styrke og egenorientering, nok har været lidt for stærk:-)

På den ene gravsten står der:

Her ligger Peter Petersen – meget mod sin vilje.

På den anden gravsten stod de sidste ord fra en person som mange syntes var noget af en hypokonder:

Her ligger Erik Eriksen – hvad sagde jeg !

Vores vilje og overbevisning kan også være for stærk.

God middelvej:-)

Stig

 

 

Lyt til fornemmelserne

En musiklærer jeg kender fortalte mig, at han en aften gik en tur med sig selv rundt i byen.

Pludselig var der et og andet, der gjorde, at han stoppede op ved en bygning og kiggede op på en 2. sals lejlighed. Mens han stod der og så på lejligheden, havde han en bestemt følelse af, at her var der noget riv ravende galt. Hans alarmklokker ringede så at sige. Efter lidt overvejelse besluttede han at gå op og ringe på den pågældende lejligheds dør.

Døren bliv stille åbnet, og han skyndte sig at forklare, til den undrende kvinde, at han var meget ked af, såfremt han havde forstyret, men der var noget, der havde sagt ham, at han skulle ringe på netop denne dør, og hvis der ikke var noget problem, ville han selvfølgelig straks gå igen.

Kvinden der så dybt ulykkelig ud inviteret ham indenfor, og fik efter et stykke tid fortalt ham, grædefærdigt, at hun netop havde overvejet at tage sit eget liv.

Han blev siddende hele natten, sammen med hende, og de snakkede seriøst og hyggede sig med kaffe og kager, og de lærte hinanden bedre at kende. Da han gik om morgen, følte han at stemningen var langt bedre, og at hun havde fået et noget ændre perspektiv på den problemfyldte side af hendes liv. Jeg tror på denne musiklærer, fordi jeg kender ham meget godt. Desuden har han mange gange kunne “læse mig” som en åben bog.

Jeg tror, at dét spillelæreren var god til var at lytte til sig selv og sin intuition, måske fordi han har en stor indre kontakt på dette område. Måske er det arbejdet med musikken, der har udviklet hans evner, jeg ved det ikke.

Men jeg ved, at vi udvikler lyttende energi, i Tai Chi Chuan, og ligesom andre af de grundlæggende kvaliteter vi udvikler i tai chi, bliver vi heller aldrig helt færdige med at arbejde med at udvikle denne, vores sensitivitet og forståelse af verden.

Vi lærer ret hurtigt i Tai Chi, at det at lytte ikke kun er med ørene, men også med resten af kroppen. Med hele vores væsen så at sige.

Vi lytter naturligvis bedst, når vores sind er stille. Når opmærksomheden ikke er optaget af andet end at lytte. Går vi f.eks. ind i et rum med mange mennesker, mærker vi hurtigt stemningen, og mere nuanceret: Hvor der er god energi, hvor der måske er mere stillestående energi, og hvor der er en spænding og en mulig konflikt under opsejlning eller en anden spændende bevægelse. En dygtig tai chi lærer ved præcist, hvad der sker i hendes klasse. Flere gang har jeg mødt en nærmest overmenneskelig intuition hos de lærere, som jeg har været så heldig at gå hos.

Jo mere nærværende og klar vi er i sindet, jo mere opfatter vi, og jo bedre kan vi orientere os indvendigt og udvendigt.

Alle tai chi udøvere har prøvet at stå og lave pushhand (tomandsøvelser) med en person, som er bedre til at lytte end en selv. Modstanderen ved næsten hele tiden, hvad man har til hensigt at gøre, måske før en selv, og kan endda nogen gange forudsige ens intension og “skjulte” træk. Lige meget hvor meget og hvor snildt vi forsøger at dække over dem, er hun foran og kender ens bevægelser.

Ved at lytte til andres kroppe udvides vores egen kapacitet til at lytte til indre kropslige fornemmelser. Vi får en forøget adgang til vores egen krops ressourcer ved at mærke/lytte til andres kroppe i Tai Chi.

To mennesker der mødes med god lyttende energi udveksler energier og erfaringer, hurtigt og godt. Det kender vi også fra hverdagslivet. I T’ai Chi Ch’uan arbejder vi på at specialiserer os i denne udveksling af energi bl.a. ved at øge vores sensitivitet – vores lyttende chi.

Stig

Dybde i livet

Det der undrer mig er, at verden er så stor, og at det bevidsthedsmæssig interesser os så forholdvis lidt.

Vi ved det – lige meget hvilket aspekt vi vælger at se verden ud fra er den nærmest uendelig

stor,

dyb,

kompliceret,

uforståelig,

højt udviklet og

fin/sublim.

Nu, når vi er en integrereret del af denne verden, er det naturligvis naturlig at ligger mærke til dens enorme rigdom i alle dens aspekter. Ellers sover vi jo på en måde i vågen tilstand.

Hvis vi får en ny Ferrai 458 og ikke ligger mærker til det, vil vi syntes at det er underligt. Eller hvis vi vinder 22 millioner i lotteri, og ikke bliver glæde, er det vel også mærkeligt.

Det at vi har en krop, som det har taget millioner af år at udvikle, og en bevidsthed som måske er enestående i universet, det må vi da begejstres over. Det er langt, langt, langt mere værd end hvilken som helt bil eller sum penge. Men, kan vi indvende, alle de andre mennesker har jo også en krop.

Det går det da bare endnu større !

Men, vi kan da ikke hele tiden går og være betaget over verdens dybde, kompleksistet og mirakuløse tilstedeværelse. Nej, selvfølgelig ikke, vi har andre gøremål. Men for vores egen skyld, må vi ikke  overse det store uforklarlige mirakel det meste af tiden.

F.eks at vi har en menneskekrop !

Den livsgave vi har fået, (i øvrigt uden at gøre noget for det), åbner sig ikke altid af sig selv. Vi må gøre et stykke arbejde.

F.eks.:

Når vi kigger dybere på tilværelsen, vil den åbenbare den sig gradvis for os.

Jeg var engang på kunsthøjskole, og billedlærerne havde inviteret os ud til en maleriudstilling. Vi gik fra billed til til billed, og jeg undrede mig over at det hele skulle gå så hurtigt. Jeg lagde mærke til at de 30-40 billeder som vi standsede op op så på, fik en masse hurtige kommentarer med på vejen, men lærerne så ikke på dem, andet end med hurtigt kastede blik.De syntes måske at de kendte billederne så godt, og at de havde set dem tilstrækkelig.

Jeg stillede mig selv spørgsmålet om de overhovedet nogen sinde havde set billedederne?

Når vi dybdefokuser, som menneske, er det lidt lige som et kamera. Da Hubble-teleskobet tog det verdenskendte foto: Hubble Ultra Deep Field, det dybeste billed af universet der er taget med synlig lys, havde kameraet en lang åbningstid. Ellers ville det ikke kunne kigge 13 milliarder år tilbage i tiden.

Når vi mennesker ser, mener jeg det er det lidt samme mekanisme der gør sig gældende.

Fokusere vi længere tid, er der sandsynlighed for at vi ser mere. Selvfølgelig kan nogen mennesker får dyb indsigt i et splitsekund, men det er undtagelser, og disse mennesker har ofte også gjort en stort undersøgende forarbejde.

Det er rigtigt at et pop-hit, behøver vi ofte kun at lytte til ganske få gange for at få den fulde udbytte. Men en koncert af Igor Stravinskij skal vi tit lytte til mange gange for at den åbner vores verden.

På Danmarks Biblioteksskole havde jeg en genial billedlærer som hedder Carsten Berthelsen. Han havde en afgrundsdyb viden og kærlighed til billeder, (og iøvrigt øl – som han senere har skrevet mange bøger om). Han startede sin undervisning række med dybt seriøst at gennemgå Anders And univers for os. Andeby og det hele.  Efter hans første foredrag var der vist ingen der så på den lille næbede fyr  på samme måde som tidligere.

Vi fik et dybere indblik i Walt Disneys geniale formidling. Dette indblik mener jeg ikke vi havde behøvet som børn. Men som voksne er det vigtigt at vi dykker under overfladen og begynder at se mere, (ellers ville vi jo på en måde stadig være børn).

Peter Levin der er medicinsk biofysiker og psykolog, har skrevet en spændende og læseværdig bog, der på dansk hedder: Væk Tigeren, om hvordan man opløse traumer, -små og store traumer som  vi alle oplever. Ved at fastholde fokus på en fornemmelser i kroppen, uden at intellektualisere dem eller forsøge af forstå dem, kan vi opløse uhensigtsmæssige spændinger.

Det sker også  i terapi. Når vi er klar til det, fastholder vi fokus og ser dybere i vores liv. Det kan efter min erfaring, tage år, før vi er klar og kan begynde at kigge på forskellige dybberliggende sider af vores liv. Vi er ofte  tilbøjelig til at skøjte over dybliggende værdifulde ting.

Når vi træner Tai Chi Chuan går vi også i dybden og ser og mærker mere og mere hvad vi er en del af.

Jeg har lyst til at give læseren en lille opgave, som jeg af og til stiller mig selv:

Find en ting, en følelse eller måsle en situation og se nærmere på den i længere tid. Fasthold f.eks. en ting ved at koncentrere sig om dem, og arbejde på at se mere og mere.

Jeg har lige gjort det med et lille vækkeur jeg har. (Og den behøvede ikke at ringe for at vække mig).

Find noget og prøv øvelsen, det er det hele værd:-) Minimum 1- 5 minutter. Jeg er helt sikker på, at hvis du udfører opgaven rigtigt ser du noget spændende !

For hvad er ikke spændende når vi går i dybden ?

God fordybelse:-)

Stig

 

 

At gøre sit bedste

Min far, som er godt op i alderen, havde besøg af en tv-reperatør, fordi hans tv-boks stod og arbejdede, men der var ikke noget ordentlig billede på skærmen. Da tv-reperatøren bukker sig ned for at se på den lille boks, spørger min far ham undrende:

Hvorfor står boksen sådan og blinker hele tiden?

Den arbejder. Den stå og gør sit bedste for at løse problemet, svarede tv-reperatøren venligt.

Og bang, der gik en prås op for min far. Den gør sit bedste, det er jo ligesom alt i naturen!

Fantastisk tanke, at alt i naturen gør sit bedst hele tiden.

Det kan godt være, at det ikke lykkes for det lille træ at komme op igennem flisetorvet, men den gør sit bedste, og af og til lykkes det. Eller musen som passer på sine unger, eller bakterierne som sidder på karkluden osv. osv. Det gør sit bedste hele tiden, også selvom det ikke altid lykkes.

Vi mennesker er nok undtagelsen fra denne regel. Ganske vist arbejder huden som det største organ så godt, som den kan, og hjertet gør sit bedste for at slå rigtigt, og neuronerne i vores hjerne prøver at regne det hele ud. Men gør vi mennesker vores bedste?

I Tai Chi forsøger vi at følge reglen: At gøre vores bedste, og på den måde være mere i harmoni med naturen. Sikke en kraft og velvære vi får adgang til, når det tilnærmelsesvis lykkes for os.

God træning;-)

Stig