Dybde i livet

Det der undrer mig er, at verden er så stor, og at det bevidsthedsmæssig interesser os så forholdvis lidt.

Vi ved det – lige meget hvilket aspekt vi vælger at se verden ud fra er den nærmest uendelig

stor,

dyb,

kompliceret,

uforståelig,

højt udviklet og

fin/sublim.

Nu, når vi er en integrereret del af denne verden, er det naturligvis naturlig at ligger mærke til dens enorme rigdom i alle dens aspekter. Ellers sover vi jo på en måde i vågen tilstand.

Hvis vi får en ny Ferrai 458 og ikke ligger mærker til det, vil vi syntes at det er underligt. Eller hvis vi vinder 22 millioner i lotteri, og ikke bliver glæde, er det vel også mærkeligt.

Det at vi har en krop, som det har taget millioner af år at udvikle, og en bevidsthed som måske er enestående i universet, det må vi da begejstres over. Det er langt, langt, langt mere værd end hvilken som helt bil eller sum penge. Men, kan vi indvende, alle de andre mennesker har jo også en krop.

Det går det da bare endnu større !

Men, vi kan da ikke hele tiden går og være betaget over verdens dybde, kompleksistet og mirakuløse tilstedeværelse. Nej, selvfølgelig ikke, vi har andre gøremål. Men for vores egen skyld, må vi ikke  overse det store uforklarlige mirakel det meste af tiden.

F.eks at vi har en menneskekrop !

Den livsgave vi har fået, (i øvrigt uden at gøre noget for det), åbner sig ikke altid af sig selv. Vi må gøre et stykke arbejde.

F.eks.:

Når vi kigger dybere på tilværelsen, vil den åbenbare den sig gradvis for os.

Jeg var engang på kunsthøjskole, og billedlærerne havde inviteret os ud til en maleriudstilling. Vi gik fra billed til til billed, og jeg undrede mig over at det hele skulle gå så hurtigt. Jeg lagde mærke til at de 30-40 billeder som vi standsede op op så på, fik en masse hurtige kommentarer med på vejen, men lærerne så ikke på dem, andet end med hurtigt kastede blik.De syntes måske at de kendte billederne så godt, og at de havde set dem tilstrækkelig.

Jeg stillede mig selv spørgsmålet om de overhovedet nogen sinde havde set billedederne?

Når vi dybdefokuser, som menneske, er det lidt lige som et kamera. Da Hubble-teleskobet tog det verdenskendte foto: Hubble Ultra Deep Field, det dybeste billed af universet der er taget med synlig lys, havde kameraet en lang åbningstid. Ellers ville det ikke kunne kigge 13 milliarder år tilbage i tiden.

Når vi mennesker ser, mener jeg det er det lidt samme mekanisme der gør sig gældende.

Fokusere vi længere tid, er der sandsynlighed for at vi ser mere. Selvfølgelig kan nogen mennesker får dyb indsigt i et splitsekund, men det er undtagelser, og disse mennesker har ofte også gjort en stort undersøgende forarbejde.

Det er rigtigt at et pop-hit, behøver vi ofte kun at lytte til ganske få gange for at få den fulde udbytte. Men en koncert af Igor Stravinskij skal vi tit lytte til mange gange for at den åbner vores verden.

På Danmarks Biblioteksskole havde jeg en genial billedlærer som hedder Carsten Berthelsen. Han havde en afgrundsdyb viden og kærlighed til billeder, (og iøvrigt øl – som han senere har skrevet mange bøger om). Han startede sin undervisning række med dybt seriøst at gennemgå Anders And univers for os. Andeby og det hele.  Efter hans første foredrag var der vist ingen der så på den lille næbede fyr  på samme måde som tidligere.

Vi fik et dybere indblik i Walt Disneys geniale formidling. Dette indblik mener jeg ikke vi havde behøvet som børn. Men som voksne er det vigtigt at vi dykker under overfladen og begynder at se mere, (ellers ville vi jo på en måde stadig være børn).

Peter Levin der er medicinsk biofysiker og psykolog, har skrevet en spændende og læseværdig bog, der på dansk hedder: Væk Tigeren, om hvordan man opløse traumer, -små og store traumer som  vi alle oplever. Ved at fastholde fokus på en fornemmelser i kroppen, uden at intellektualisere dem eller forsøge af forstå dem, kan vi opløse uhensigtsmæssige spændinger.

Det sker også  i terapi. Når vi er klar til det, fastholder vi fokus og ser dybere i vores liv. Det kan efter min erfaring, tage år, før vi er klar og kan begynde at kigge på forskellige dybberliggende sider af vores liv. Vi er ofte  tilbøjelig til at skøjte over dybliggende værdifulde ting.

Når vi træner Tai Chi Chuan går vi også i dybden og ser og mærker mere og mere hvad vi er en del af.

Jeg har lyst til at give læseren en lille opgave, som jeg af og til stiller mig selv:

Find en ting, en følelse eller måsle en situation og se nærmere på den i længere tid. Fasthold f.eks. en ting ved at koncentrere sig om dem, og arbejde på at se mere og mere.

Jeg har lige gjort det med et lille vækkeur jeg har. (Og den behøvede ikke at ringe for at vække mig).

Find noget og prøv øvelsen, det er det hele værd:-) Minimum 1- 5 minutter. Jeg er helt sikker på, at hvis du udfører opgaven rigtigt ser du noget spændende !

For hvad er ikke spændende når vi går i dybden ?

God fordybelse:-)

Stig