Tai Chi artikel med Master Tung

master kai ying tung på forsiden af Black Belt magasin

Master Kai Ying Tung på forsiden af Black Belt.

Spændende artikel om Tai Chi Chuan – art of passive resistance i magasinet Black Belt. Artiklen interviewer Master Tung som 32-årig (i august 1972) hvor han fortæller om Tai Chi. Der er også en fin billedserie, hvor Master Kai Ying Tung viser bevægelser fra Kniv- og Sværd sættet.

Master Kai Ying Tung er 3. generation af Tai Chi Chuan mestre i Tung familien. Fornavnet Kai Ying betyder bogstavlig talt “at fortsætte sin bedstefars ærværdige navn og berømthed”. Bedstefaren var en af de mest kendte elever af Yang Chengfu. Læs mere om Master Tung og tai chi i denne artikel

Link til artikel i Black Belt med Master Tung

Nærvær og livskraft

Den Indre aktive følelsesmæssige kontakt.

I 20 år har jeg gået hos en livsvejleder, Carl-Johan Djurhuus, 1 til 3 gange om ugen. Prisen var: 600.- kr. i timen, så det bliver næsten 1 million kr, hvis man plusser alle gangene og tillægger renter. Min Kia Picanto kunne nemt være byttet ud med en større bil, hvis jeg havde lagt bare halvdelen af pengene til side.

Er det det hele værd, og hvad sidde man egentlig og snakke med en mand om i 20 år?

Jo, for det først vil jeg sige, at Carl-Johan Djurhuus ikke er en hr. hvemsomhelst.  Han er det mest  rummelige og følelsesmæssig dybt forankret menneske jeg har mødt i mit liv. Allerede fra starten havde jeg et godt møde med ham uden filter og uden skuespil. Et varmt kærlig og intelligent møde, der syntes at kunne rumme alle temaer og gå i dybden med det væsentlige.

For det andet, hvad det måske kan være lidt svært at forstå for udenforstående, var det kun snak de første 4-5  år. Senere hen var det mere udveksling af energi og bevidsthed. Jo, vi snakkede sammen, men vi var fuld klar over, at det var de bagvedliggende strømninger samt graden og tilstedeværelsen af væren, der var af betydning.

Carl-Johan havde, da jeg mødte ham, arbejdet med sig selv i 25 år, men valgte tidligt i sin egen praksis at bryde med alle retninger inden for psykoanalysen, gestaltterapi og hvad han ellers havde lært at systemer. Han valgte simplethen at arbejde ud fra sin egen orientering og være sig selv. For ham var det vigtigste, at der var et ærligt møde. Det var ikke en terapeut, jeg sad over for i alle de år, men en livsvejleder og en god ven. Jeg kendte ligeså meget til hans privatliv, som han gjorde til mit. (Og det vil sige stort set alt). Ærlighed, ægthed og tillid hele vejen igennem.

Nu har jeg arbejdet med T’ai Chi i små 20 år, og mærket meget af den kraft og energi, som dette unikke system giver adgang til, ved vedvarende træning.  Da jeg arbejde hos hos Carl-Johan oplevet jeg en række åbninger i mit liv. Disse åbninger, der også var meget energiladet, minder på en måde om de senere tai chi oplevelserne, men ofte var de alligevel helt anderledes.

Bevægelsen hos Carl-Johan var dybt gennemtænk, men det tog mange år før jeg opdagede hvad hans bagvedliggende strategi egentlig var. Bevægelsen kan kort forklares sådan her:

I forløbet brugte vi mange år på at dykke ned bag om “den fortalte virkelighed”,

(ved “den fortalt virkelighed” mener jeg  den virkelighed som vi per automatik har overtaget fra forældre og samfundet),

og gradvis bevæger os  over i “den oplevede virkelighed”,

(den virkelighed hvor vi har os selv med følelsesmæssigt, erkendelsesmæssigt og orienteringsmæssigt).

I denne proces havde jeg nogen anderledes kraftfulde energimæssige oplevelser, som på ingen måde står tilbage for intensiteten eller virkningen i tai chi oplevelserne.

Ligesom det tog 8-10 år år daglig træning rigtigt at få åbnet op for energien i T’ai Chi tog det det henved 10 år før  tingene var faldet ordentlig på plads hos Carl-Johan. Herefter kunne jeg så småt kunne begynde at lukke op for tilværelsens dybere liggende lag hvor vi kom bag om tingene, følelserne og situationerne og ind i energien, de dybe erkendelser og livskraften.

Jeg  arbejdede sammenhængene i disse mange år, ikke kun hos Carl-Johan, men mellem vores møder. Møderne handlede altid om livsaktuelle temaer, der var forud for dagligdags bevidsheden, og som både var repræsenteret i “tilfældige”hændelser, drømme og vores nuværende interesse. Temaerne opstod ligesom af sig selv, uanset om det var Carl-Johan som havde oplevet en “tilfældig hændelse” eller det var mig, der havde fået en ide eller haft en spændende drøm. Det var som om, der var noget større der styrede processen, men vi sætte ikke navn på denne kraft. Jeg arbejde i disse år på at at være mere, se mere og forstå mere, – en proces der involverede hele mit liv, nat og dag. Efter flere år begyndte der virkelig at ske noget.  Jeg begyndte at mærke kraften fra jorden og energi fra himlen, og efter lange svære perioder, hvor energien skulle integreres, oplevet jeg grundlæggende perspektivskift der ændrede alt i min tilværelse.  Ind imellem disse omvæltninger oplevet jeg af og til forskellige grader af ekstase, og noget man måske kan kalde åbenbaringer.

Kort fortalt oplevet jeg en række energier og følelsestilstande, jeg ikke kendt noget til. Tilstande som jeg i min vildeste fantasi ikke troede ville være mulig at opleve som menneske.

Jeg kan huske på et tidspunkt i forløbet, hvor jeg havde det særdeles hårdt og følte at jeg i måneder havde oplevede den rå virkelighed på en alt for barsk måde, helt uden beskyttelse. Pludselig og totalt uventet åbnede mit hjertechakra sig, og jeg følte det som havde jeg  et tyk beskyttende energimæssig skjold foran bryst kassen. Et skjold af en tykkelse og energitæthed, så jeg ikke ville være nervøs for at få en forhammer buldrende ned mod min brystkasse, mens jeg lå ned. Sådan føltes det i hvert tilfælde. Andre gange, i udviklingforløbet, når det lykkes at gøre ubevidste resourcer bevidste, følte jeg, at min krop pludselig var 10 kg. lettere og at jeg kunne bevæge mig hen over jorden på en helt ny måde og ofte med mere klar bevidsthed.

Der var endda tidspunkter, i dette 20 års forløb, hvor hele verden skiftede karakter på en grundlæggende måde, som jeg kun har læst om hos Carlos Castaneda, og det endda helt uden stoffer eller anden stærk stimuli, som jeg iøvrigt aldrig har rørt. Verden blev efterfølgende aldrig helt den samme igen.

Jeg fik adgang til energimæssig strømme der var så kraftig , at jeg havde svært ved at stå på mine ben, og en andre gange åbnede energien det 3. øje op, så jeg kunne se dybere ind i min og andre menneskers natur, end jeg troede var muligt. Et par gang blev jeg, i udviklingsprocessen, kastet ned i fosterstilling, og måtte bruge flere uger på at komme på benene igen. Jeg kan også huske fra tiden hos Carl-Johan, at jeg via selvsuggestion havde oplevelser af  noget der minder om min egen fødsel, og hændelser fra den helt tidlige barndom dukkede af og til frem.

Men som sagt tog det henved 10 år, før der rigtig kom skred i processen. De første år, hos Carl-Johan var hårdt arbejde – virkelig hårdt arbejde: Opbygningen af indre styrke, konfrontation på en række områder, fjernelse af livsløgne, angst arbejde, følelsemæssig kontakt og autonom orientering i en grad der til tider nærmest syntes ubærlig.

De sidste par år Carl-Johan og jeg arbejde sammen, handlede det mest om, hvad han kaldte: Den indre aktive følelsesmæssig kontakt. Det har taget mig år at kunne være mere i denne kontakt.

Efter 20 år ved jeg at vi mennesker har mulighed for at bryde ud af den skal, vi fra barnsben er puttet ind i, og  derved træde ind i en verden af frihed, styrke og kraft som virkeliggøre vores sande, dybe og meget rige, menneskelige natur. Når den virkeliggørelse sker kan vi mærke at det eneste rigtige er at opdage hvem vi er som menneske.

Det kræver mod at starte, og især at forsætte med sådan en udviklingsproces, for det fører på et eller andet tidspunkt frem til, at vi bliver konfronteret med vores grundlæggende overbevisninger. At bliver genfødt som voksen er sin sag, men absolut det hele værd (set i bakspejlet).  Og hvad så med den lille million kroner. Her er jeg afklaret:

Jeg vil hellere hvile i min krop og væren, end i en komfortabel bil, hvor fancy den end er.

Carl-Johan gav mig i sin tid et valg der minder mig om  det valg Morpheus giver Neo  i filmen: Matrix:

“You take the blue pill, the story ends, you wake up in your bed and believe whatever you want to believe. You take the red pill, you stay in Wonderland, and I show you how deep the rabbit hole goes.”

Jeg takker for at jeg i sin tid mødte en ægte, dyb og vis livsvejleder, der gav mig  ovenstående valg, og at jeg havde modet til at tage den røde pille. I dag  aner jeg dog stadig ikke hvor dybt kanin hullet egentlig er?

Jeg er igang med at undersøge det;-)

Stig

Lille yin yang

Kosmos/universet er store yin yang. Mennesket er lille yin yang. Derfor er det naturligt at studere Tai Chi Chuan. Dette står i klassikerne inden for Tai Chi.

Som menneske ønsker vi grundlæggende at lære os selv at kende.

I det gamle Grækenland stod der over porten, hvor Oraklet i Delfi sad og hjalp spørgende sjæle:

Lær dig selv at kende, og du vil kende universet og alle guderne.

Når vi dyrker eller studerer Tai Chi, er vi på sådan en opdagelsesrejse.

En indre rejse hvor vi lærer os selv og hinanden bedre at kende. Derved lærer vi samtidig kosmos og universet bedre at kende.

Mennesket har en fysik krop og en bevidsthed som alt andet levende her på jorden. Den fysiske krop og bevidsthed er tæt forbundet. Rykker vi os bevidsthedsmæssigt sker der også fysiske ændringer, udvikler vi os fysisk, ændrer vi også vores bevidsthed.

Både fysikken og bevidstheden indeholder muligheder, som ikke er alment kendt, i hvertilfælde ikke helt endnu i den vestlige verden. Fysikken og bevidstheden har chakrarer og medianer, der alle kan blive balanceret og stimuleret.

Vi kan derfor åbne op for skjulte ressourcer, som vores energimæssige natur rummer.

Nogle former for hard Qi Gong har gjort en dyd ud af at demonstrere nogen nærmest overmenneskelig ting som en højtudviklet krop kan præstere. Stå på to fingre med hele sin kropsvægt, kaste en nål igennem glas, uden at det splintres, eller rotere med hele kropsvægten liggende oppe på et spyd, er ting som jeg har set med egne øjne. Det er ydre præstationer, og det er fedt at se, at det er muligt.

Jeg syntes, at de indre tilstand er endnu mere spændende og dragende, men også sværere at snakke om. For her snakker vi om energimæssige oplevelser, som vi ikke rigtig har ord for. Hvordan beskriver man oplevelsen af bevidsthedsmæssigt at åbne for f.eks. hjerte-charkraet, eller endnu sværere krone-charkraet over vores hoved?

Når en sådan åbning sker, ændrer hele vores liv sig, – nogen gange for altid.

Når man har lavet personlig udvikling det meste af sit liv, bliver man ydmyg: Vi kender kun en brøkdel af det potentiale, som mennesket har. Momentvis åbnes der op for energimæssige eller bevidsthedsmæssige dimensioner  i vores træning, som vi nok ikke kommer i nærheden at være forankret i, i dette liv. Eller hvem ved?

Eller vi ser et niveau hos et menneske og tænker: Ok, det er altså også muligt på denne jord. Og hvad med alt det vi ikke ser? Der må være meget, for ellers ville vi jo ikke af og til få øje på noget nyt.

Livsgaven åbner sig sjældent helt af sig selv. Vi må gøre et stykke arbejde. Til gengæld kan vi være sikre på, at arbejdet lønner sig, så frem vi arbejder rigtigt og kontinuerligt. Når det gælder Tai Chi er det min erfaring, at det giver 10 fold igen. Det er selvfølgelig en talemåde, men der er noget om det.

Måske sker der ikke det vildt store i flere år. Så en dag sker det. Det ved alle erfarne udøvere. Så er der en åbning, en indsigt, en forståelse, en ro, en kærlighed, en styrke, en følelse, et klarsyn, en vågenhed, en taknemlighed, en bevidsthedsudvidelse eller en energi til rådighed som man ikke vil bytte for noget i verden. Eller noget helt andet.

Når jeg træner ved jeg ikke, hvad der sker. Jeg har ingen forventning, for jeg ved grundlæggende ingenting. Andet end at det er godt at træne.

Stig

Adgang til kraft

“May the force be with you.”

Vi kender sætningen fra science fiction filmen Star Wars, og den rør noget i os.

Er der virkelig en kraft? Ja selvfølgelig er der en kraft. Vi kan kalde den chi, livsenergi, prana eller simpelthen livskraft. Vi har ikke nogen forklaring på denne kraft, vi kan bare konstatere, at livskraften er der.

Når vi træner Tai Chi dyrker vi livskraften. Med årene mærker vi, hvordan vi får bedre og bedre kontakt med denne kraft. Vi oplever den stadig mere kraftfuldt, og vi bliver mere og mere en del af den.

Jeg kan huske engang for mange år siden i Fælledparken, hvor jeg var kommet for at være med i en stor fællestræning, og for at se Master Kai Ying Tung, som jeg havde hørt så meget om, men aldrig set. Han havde en tradition med at møde op til den årlige fællestræning, og jeg håbede, at han ville komme i år, så jeg også kunne møde ham.

Først kunne jeg ikke få øje på manden, men da nogen af de ældre elever udpegede ham for mig, blev jeg ved første øjekast en smule skuffede. Er det ham?, sagde jeg for mig selv, (han så da meget almindelig ud). Da jeg så igen, kunne jeg godt se, at han virkede meget harmonisk og lyste en del. Jeg har ret nemt ved at se energiudstrålingen hos mennesker, og ok, jeg kunne godt se, at der nok var noget der.

Jeg var alt for generet til at hilse på ham, og nøjedes bare med at følge med i Formen, som vi allesammen udførte, denne skønne sommerdag.

Efter at fællestræningen var overstået, havde jeg en aftale med et par af mine tai chi venner, om at vi ville træne lidt mere på egen hånd. Vi gik ud til et fredelig stykke af parken, og her fik jeg en overvældene oplevelse af kraft.

I anden bevægelse i formen, (begynd Tai Chi), skulle jeg som vanligt løfte hænderne op foran kroppen med håndfladerne imod hinanden.

Jeg måtte nærmest bruge alle mine kræfter for at være i stand til at løfte armene op, de føltes tunge som bly. Efterfølgende fortalte jeg mine venner, hvad jeg havde oplevet, og hvilken kamp det havde være for mig at komme igennem denne Form, og at det samtidig havde været en meget energiintensiv og fantastisk oplevelse. Den mest erfarne smilte indforstået og sagde bare:

Der sker ofte underlige ting, når man møder Mester.

Jeg havde ikke engang givet hånd, men var på en eller anden måde alligevel blevet påvirket af en kraft. Noget var der i hvert tilfælde sket!

Alle erfarne Tai Chi udøvere ved, at livskraften er en realitet, og de arbejder bevidst med den til daglig. Vi mærker kraften på utallige forskellige måder: Nogen gange kan vi føle, at vi svæver som skyer over jorden, totalt uanstrengt i alle vores bevægelser, andre gange som at hver lille intension, vi har i vores sind sender en stærk strøm af en slag magnetisk energi igennem hele systemet. Igennem årene har jeg haft 1000-vis af oplevelse med livskraften, alle af positiv karakter.

Tai Chi træningen udvikler hele tiden denne kontakt med livskraften, fra den ene træningsgang til den anden. Det kan tage nogen år, men senere bliver livskraften en integreret del af en Tai Chi udøvers dagligdag.

Læs og download iøvrigt min artikel om livskraften her

May the force be with you!

Stig