Gratis prøvetime i Tai Chi eller Qi gong

tai-chi-form-gratis-time

I Tai Chi Form vil vi gerne give folk en chance for at prøve Tai Chi Chuan og Qi gong af. Derfor har vi ofte prøvetimer i Tai Chi Chuan og Qi gong i København

De næste prøvetimer i Tai Chi & Qi gong i København er:

  • Torsdag den 14. nov. 2013 kl. 18-18.45 – Vesterbro
  • Lørdag den 16. nov. 2013 kl. 12.30-14.15 – Østerbro
  • Torsdag den 21. nov. 2013 kl. 18-18.45 – Vesterbro

For mere information & tilmelding kontakt Ulrike på e-mail eller på 28 71 02 72.

Åben Tai Chi træning

Hvid Trane Tai Chi

Sammen med Hvid Trane har vi startet et nyt tiltag i Tai Chi Form: hver mandag og hver anden lørdag (i lige uger) holder vi noget, som vi har valgt at kalde Åben Træning.

Ideen bag Åben Træning er, at vi gerne vil skabe mulighed for, at nye som gamle udøvere af Tai Chi Chuan kan mødes, træne og udveksle på en åben og respektfuld måde samt have et fast fælles sted at træne sammen. Vi laver også Qi Gong sammen.

Træningen er åben for alle, der er medlem af Hvid Trane foreningen – tilgengæld koster det kun en beskeden flad 50′er for resten af 2013 OG 2014, og så kan du være med til alle Åben Træning arrangementer. Du kan tilmelde dig første gang, du deltager i træningen.

Der vil ikke være nogen undervisning, men har du lyst til at komme med input eller indslag af forskellige slags, så er du meget velkommen.

Åben Træning tider
Mandag kl. 18-21.45:
Oehlenschlægersgades Skole, Gymnastiksalen 310, indgang gennem porten ved Litauens Plads.

Lørdage i lige uger kl. 14.30-15.30:
Kildevældsskolen, Bellmannsgade 5A, Gymnastiksalen, 2100 København Ø.

Du kan læse mere på Hvid Tranes Facebookside: https://www.facebook.com/HvidTrane

Tai Chi Gong

Stig viser Tai Chi Gong, en serie øvelser lavet af Tung Hu Ling.

Sættet rummer følgende bevægelser:
• Skyhænder
• Jadepigen væver
• Himmel og jord
• Slå tigeren
• Del vildhestens manke
• Børst knæ og skub
• Dobbelt vind mellem ørerne
• Kryds hænder
• Skub

Man kan også huske bevægelserne og rækkefølgen af dem ved dette lille digt:

Himlen åbner sig og af skyerne
væver jadekvinden himlen og jorden.
Tigeren tvinger den vilde hest i knæ.
To stærke vinde krydser floden,
og skubber båden tilbage til bredden.

Forandre din verden

Når du forandrer dig, forandrer verden sig også.

Vi kender det måske fra en forelskelse, hvordan det hele pludselig tager sig anderledes ud. Eller vi har måske mediteret intensivt en periode, og vi kan mærke, at der er noget, der er anderledes i vores liv efterfølgende.

Da jeg startede på T’ai Chi, startede jeg også på stående meditation: såkaldte Standings. Noget af det, der er utrolig spændende ved at stå er, at der virkelig sker noget. Standings er en meget effektiv metode til at udvikle sig som menneske.

Laver vi f.eks. 20 minutters standing i en T’ai Chi eller Qi Gong stilling hver dag i en uge, så kan vi mærke, at vores energi ændrer sig og vores mentale ro og forankring i kroppen bliver forøget. Gør vi det længere tid, bliver det bare bedre, og dog:

Jeg havde i 4-5 år en god ven, som jeg øvede standing med i Frederksberg Have hver sommer og vinter. På et tidspunkt stod han ubevægelig i 2 1/2 time, hvad jeg i dag ikke kan anbefale. I hvert tilfælde ikke på mit beskedne niveau. Det var overdrevent, og det belastede også hans krop lidt for meget. Hans fodsåler blev mere flade! Vi var uerfarne og fulgte en meget almindelig misforståelse inden for T’ai Chi: Jo mere jo bedre. På et tidspunkt trænede vi 9-10 timer om dagen i 14 dage i træk. Grunden til at det kunne lade sig gøre var nok, at vi stadig var ret nye udøvere, og ikke kunne åbne op for de store ting.

Det jeg ville sige med Standing er, hvad jeg har oplevet igen og igen, at det bl.a. er en måde at vågne op på. Vågne op i sin dagligdagsbevidsthed!

Normalt når vi snakker om at vågne, mener vi at vågne fra søvn. Det jeg har oplevede med standing er, at når jeg har stået et stykke tid, måske 10-20 minutter, så sker det, at jeg vågner op til mere klarhed, bevidsthed og vågenhed. Det virker efter sådan en opvågnen, som om jeg har gået og være fraværende uden at være klar over det (hvad jeg sikkert også har). Og med et, så tager verden så også anerledes ud. Træerne virker mere levende, luften mærkes bedre, og der er ligesom mere energi tilstede, hvor end jeg går.

Det meste forandring i naturen gå jo så langsomt at vi sjældent se det: Træerne vokser, børnene vokser, klipperne forandrer sig, kontinenterne flytter sig osv., osv. Vi ved godt, at det hele forandrer sig hele tiden. Dét at mærke at ens bevidsthedsniveau forandrer sig f.eks. ved at vågne op, giver én en stor glæde og et positiv livssyn. Tænk at lille jeg kan forandre min verden med en simpel øvelse.

En t’ai chi udøver jeg kender stod engang i Standing i en park, da en ældre kvinde langsomt komme gående forbi ham. Han blev stående ubevægeligt, men pludselig var hun kommet tilbage og havde stukket hoved ind foran ham: Fejler du noget unge mand?, spurgte hun omsorgsfuldt. Han gik smilende ud af stilling og fortalte hende, at han havde det helt godt, og at det bare var en øvelse, han udførte.

Godt at det ikke kun er Qi Gong udøvere, der er vågne.

God træning!

Stig von Rosen