Vores hjerne er vores bedste legetøj

Charlie Chaplins far sagde engang til sin søn, da sønnen var ked af, at han ikke havde penge til legetøj:

“Du har allerede det allerbedste legetøj i hele verden min søn – din hjerne”.

Ja, sikke et legetøj, og sikke et værktøj, vores hjerne, sind, “mind” er. Hvordan kan vi bruge sindet til at udvide og skabe vores verden. Selvfølgelig kan vi forsætte med at lege, men er der andet vi kan gøre med vores sind i den kreative proces det er at udforske og skabe verden?

Jeg holder generelt af at beskæftige mig med nærliggende ting, som ofte er uhyggelig let at overse, især for os moderne mennesker, f.eks. sindets muligheder.

Nedenfor har jeg nævnt nogle forslag til, hvordan vi kan arbejde med sindet/hjernen til at ændre eller udvikle vores verden. (Ændrer vi vores syn på verden, ændrer verden sig.) Jeg har tilføjet nogle få øvelser.

1. Forslag:

Fokusering. Arbejd med at fokusere. Vi har den enorme frihed, at vi kan fokusere på lige, hvad vi vil.

Det er en virkelig en god ide at øve sig på at fokusere. Ved at fokusere på forskellige ting, fornemmelser og situationer, opdager vi dybden i livet. Når vi vælger ting, som vi ikke sædvanligvis er opmærksomme på i vores fokusering, bryder vi tankemønstre og får måske endda nye perspektiver på tilværelsens forskellige aspekter.

Det er væsentligt at gøre sig klart at alt, hvad vi fokusere på er spændende, hvis vi går dybt nok. Alt!

Øvelse: Fokusér 5 minutter på en person, dernæst på en ting, og tilsidst på en situation. Hold fokus i alle 5 minutter og tillad alle tanker, følelser og fornemmelser at dukke frem.

2. Forslag

Vi kan ændre hele verden ved bevidst at skifte perspektiv. For når vores indre perspektiv ændrer sig, ændre det ydre sig også. Der er mange måder at skifte perspektiv på, f.eks. kan vi prøve at se verden ud fra en anden person synsvinkel.

Vi kan også arbejde på at være dybt følelsesmæssigt/fornemmelsesmæssigt forankret, når f.eks. vi tager på en skovtur, i sted for at have for travlt, og ikke opdage naturen. Eller vi kan se tilværelsen som et enestående mirakel, i stedet for at tage den for givet, når vi sidder på vej hjem i bussen. Når vi skifter perspektiv, ændrer alt sig mere eller mindre samtidig med, at det hele er det samme. Nogen kender det, når de drikker sig fuld, er forelsket, eller når de har læst en virkelig dyb bog. Andre oplever at verden forandrer sig, når de har mediteret i et par timer. Pludselig er vi et andet sted i os selv, og den samme verden tager sig anderledes ud, fra dette perspektiv.

Øvelse: Find selv måder bevidst at skifte perspektiv på. Kig f.eks. på et landskab. Fokusér på farverne et stykke tid, fokusér derefter på lydene, på historien, på formerne, på skyggerne, det er kun fantasien, der sætter grænser. Bliv i det nye perspektiv en rum tid – til forandringen har rørt hele dit væsen.

Vær klar over at du altid bevidst eller ubevidst ser verden ud fra en synsvinkel, og at denne synsvinkel ikke er statisk men altid kan ændres, når du vil.

3. Forslag

Undre sig over eksistensen. Når vi ser på verden, kan vi istedet for at sige: Det er det, spørge: Hvad er det? For i bund og grund kender vi meget lidt til verden.

Et lille eksempel: Engang gik jeg i Kongen Have, og kiggede på naturen. Der er nogle fantastiske træer i den have, og min opmærksomhed blev fanger af en solsort, der sad og sang oppe i sådan et træ. I stedet for at sige til mig selv, der sidder en solsort i et træ, undrede jeg mig, så på den, og spurgte hvad er det?

Jeg kunne se, at det var en levende væsen, og jeg kunne se, at den havde en vilje. Når den bevægede sig var det ikke pr. automatik, der var en intention bag dens handlinger. Jeg så væsentlig mere end, hvis jeg bare havde sat et mærkat på den: Det er en solsort som alle andre solsorte, og jeg kender godt sådan en. Et sådan mærkat ville være at lyve for mig selv, og spærre mit udsyn til et flyvende væsen, som jeg rent faktisk ikke forstår eller kender særlig dybt.

Når vi spørger os selv: “hvad er det?” eller “hvorfor er det?” åbner vi os for verden, for en verden vi ikke forstår, og verden bliver på en måde fortryllende.

Ved undren, mener jeg ikke først og fremmest en filosofisk intelektuel undren, men nærmere en undren som vi kender fra det åbne barnesind. Ligesom det lille barn er i gang med at lære verden at kende, bør vi som voknsen være i gang med at lære verden at kende. Vi har jo langt fra helt lært os selv at kende, hinanden at kende, dyrene at kende, blomsterne at kende. Hvis man påstår, at vi kender alt dette, så vil jeg påstå, at man er i overført betydning er blind for tingenes dybere natur.

Den der tror, at han kan se alt er blind. Ofte falder jeg i den selv. Hende der kender jeg godt, eller jeg har fuld forståelse for det ene eller det andet. Straks jeg laver såden en tanketorsk, er jeg spærret inde i sindet, i hvert tilfælde indtil jeg gør mig klart, hvad jeg har gang i.

Øvelse: For dit indre blik kan du kalde en person frem. Vælg en, det er ligemeget hvem og hvordan du kender vedkommede, og stil derefter spørgsmålet, mens du mere eller mindre fastholder billedet: Hvem er hun? Tænk dybt over dette 4-5 minutter eller længere.

Når du spiser noget mad, spørg – hvad er det egentlig jeg spiser, velvidende at du dybest set ikke aner det?

Prøv også at se mere af underet i din eksistens. Tænk over særningen: Jeg forstår ikke, at jeg er, men jeg er.

“Øjene kan blive vinduer, som ser ind i kedsomheden, eller som ser ind i uendeligheden her.” Don Juan til Carlos Castaneda i hans bog: Eventyrenes tale, Forlaget Rhodos, 1974. (Læs den og se mere;-)

Stig

P.S. forslag til andre måder at arbejde med verden på: Nuancering, Fordybelse, Dyb lytten, Se på det vi normalt undgår, Gør noget nyt.

Voksen leg

Vi mennesker er kreative af natur. Børn leger – de tegner, spiller skuespil, pjatter, improviserer, hopper og danser, som det mest naturlige i verden.

Jeg hørte en gang en Tai Chi mester siger: Vi skal være som børn eller dyr.

Og en anden Tai Chi mester har sagt, at vores krop udvikler sig (med Tai Chi) til at være stærk som en skovhuggers krop og blød som et spædbarns krop.

Måske kan vi bibeholde noget af det barnlige åbne sind med Tai Chi, og dermed mere af vores bevægelige menneskelige natur. Vi leger dog ikke formålsløst. Vi arbejder seriøst, når vi dyrker Tai Chi. Børn er anderledes.

En veninde jeg har, fortalte mig om en skovtur, hun og familien havde haft. De havde alle siddet rundt om et af langt bord, undtagen en lille pige på 5 år. Hun havde mens de voksne  sad og spiste og konverseret, spænet rundt om bordet, men hun skiftevis løftede den ene arm og så den anden arm foran ansigtet, men hun sagde da, da, da. Pludselig er der en voksen, der standser hende, og spørge hende direkte:

Hvad er det du laver?

Kan du ikke se det, spørger den lille pige forundret.

Nej?, svarer manden.

Jeg løber rundt om bordet og løfter den ene og den anden arm og siger da, da, da. svarer den lille pige og ser undrende på ham.

Senere er min veninde ude at gå en tur med den selvsamme lille pige, og de nærmer sig en indhegning for vilde ulve. Pigen holder min veninde fast i hånden, da ulvene stille nærmere sig dem, bag indhegningen.

- De kan godt lide os, siger den lille pige og kigger op på min veninde.

- Nåå, hvorfor tror du det, spørger min veninde.

- Jo, de vil gerne spise os.

Børns verden har ikke de samme regler som de voksnes verden. Deres frihed fremmer deres udvikling og kreativitet. Vi voksne har også behov for at slip energierne og kreativitet fri.

Det kan vi i Tai Chi, samtidig med at vi overholde principper og regler, der gør, at vi lærer mest muligt og behandler hinanden godt.

Nogen tror, at når vi dyrker Tai Chi, så ligger vi beslag på vores følelser. Det gør vi ikke.

Følelserne er der, ligesom fornemmelserne og energier er der, og vi prøver på ingen måde at kontrollere dem.  Det vi styrer, er vores sind. Vi koncentrerer os om at handle rigtigt, uanset om der er en skypumpe af energier, der strømmer igennem vores krop, om vi er rasende eller oplever fuldstændig fred. Et stille ydre, betyder på ingen måde et stillestående indre.

T’ai Chi Ch’uan er meditation i bevægelse. Vi er opmærksom, tager det det hele som det er og lader tanker og følelser være, unattached. Vi kontrollere ikke processen, vi styrer udelukkende vores center og er opmærksomme.

Selv når vi stå som et træ, i Standing, er vi ikke kontrolleret. Ofte mærker vi mange flere ting i Qi Gong og Tai Chi end i dagligdagen, fordi vi tager os tid og skaber plads til at være i os selv og os selv.

Det kreative spontane liv som et barn har, kan vi ikke få igen. Tilgengæld kan vi udvide vores indre verden og opleve mere nærvær i vores liv.

Nååå, ja og så engang imellem leger vi jo også lidt ligesom som børn, f.eks. når vi laver fri pushands. Eller rettere to kattedyr, der styrker hinanden, igennem leg.

Vi kan kalde det Tai Chi Play.

Stig