Tai Chi opvisning til Kulturhavn 2014

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 2.august kl.12-14. Der laver vi Tai Chi opvisning og lille workshop i Kulturhuset på Islands Brygge som en del af Kulturhavn 2014. Kom og vær med eller bare se på – der vil også være masser af andre spændende aktiviteter på Islands Brygge den dag – og det er altsammen helt gratis.

Ses vi til Tai Chi?

Læs mere om Kulturhavn og se program her.


kulturhavn

Tai Chi, filosofi og kalligrafi

Måske ikke tre ting, man forbinder med hinanden – men hør her i dette spændende foredrag med Chungliang Al Huang, hvordan de hører sammen. Man får et spændende indblik i Tai Chi, yinyang og kinesisk filosofi – og så kan alle råd og øvelser, som bliver vist i videoen sagens bruges i et moderne vestlig liv. Kan stærkt anbefales.

Du kan læse mere om Chungliang Al Huang og se flere video’er her

Tai Chi Chuan med Tung


I denne video fra 2006 kan du se efterkommere af Tung Ying Chieh lave forskellige former for tai chi.

1. Jasmine Tung viser Tai Chi Sværd sættet
2. Tung Kai Ying viser Den Langsomme Form i Tai Chi Chuan
3. Dong Zeng Chen viser KaiHe Tai Chi Chuan sættet
4. Alex Dong viser Lang Kniv (Dao) sættet
5. Chen Wei Tung viser hurtig Tung Familie sættet

Tung Ying Chieh var en af Yang Cheng Fus top elever – du kan læse mere om Tung Ying Chieh her

Gratis prøvetime i Tai Chi eller Qi gong

tai-chi-form-gratis-time

I Tai Chi Form vil vi gerne give folk en chance for at prøve Tai Chi Chuan og Qi gong af. Derfor har vi ofte prøvetimer i Tai Chi Chuan og Qi gong i København

De næste prøvetimer i Tai Chi & Qi gong i København er:

  • Torsdag den 14. nov. 2013 kl. 18-18.45 – Vesterbro
  • Lørdag den 16. nov. 2013 kl. 12.30-14.15 – Østerbro
  • Torsdag den 21. nov. 2013 kl. 18-18.45 – Vesterbro

For mere information & tilmelding kontakt Ulrike på e-mail eller på 28 71 02 72.

Grandmaster Tung Hu Ling fortæller om Tai Chi Chuan

I denne gamle artikel fra Black Belt Magazine kan du læse om Master Tungs far, Grandmaster Tung Hu Ling fortælle om Tai Chi Chuan. Det er en spændende artikel med masser af billeder og illustrationer af bevægelserne i Formen. Læs mere via dette link: Black Belt Magazine Jul 1967

Grandmaster Tung Hu Ling - Black Belt Magazine

Grandmaster Tung Hu Ling – Black Belt Magazine

Åben Tai Chi træning

Hvid Trane Tai Chi

Sammen med Hvid Trane har vi startet et nyt tiltag i Tai Chi Form: hver mandag og hver anden lørdag (i lige uger) holder vi noget, som vi har valgt at kalde Åben Træning.

Ideen bag Åben Træning er, at vi gerne vil skabe mulighed for, at nye som gamle udøvere af Tai Chi Chuan kan mødes, træne og udveksle på en åben og respektfuld måde samt have et fast fælles sted at træne sammen. Vi laver også Qi Gong sammen.

Træningen er åben for alle, der er medlem af Hvid Trane foreningen – tilgengæld koster det kun en beskeden flad 50′er for resten af 2013 OG 2014, og så kan du være med til alle Åben Træning arrangementer. Du kan tilmelde dig første gang, du deltager i træningen.

Der vil ikke være nogen undervisning, men har du lyst til at komme med input eller indslag af forskellige slags, så er du meget velkommen.

Åben Træning tider
Mandag kl. 18-21.45:
Oehlenschlægersgades Skole, Gymnastiksalen 310, indgang gennem porten ved Litauens Plads.

Lørdage i lige uger kl. 14.30-15.30:
Kildevældsskolen, Bellmannsgade 5A, Gymnastiksalen, 2100 København Ø.

Du kan læse mere på Hvid Tranes Facebookside: https://www.facebook.com/HvidTrane

Vær med til at fejre Grandmaster Tung Ying Chieh

En lille opfordring fra Tai Chi Nyt online:

Den. 8. november er det grundlæggeren af Tung familiens Tai Chi, Grandmaster Tung Ying Chieh (Dong Yingjie) fødselsdag. Han levede fra 1898-1961. Tung Ying Chieh

For at markere dagen, opfordres alle udøvere af Tung familiens Tai Chi til at udføre Tung Ying Chiehs familie stil, fredag den 8. november kl. 18 for at ære denne store mester. Har du endnu ikke lært denne form, kan du i stedet udføre den langsomme Yang stil.

Tai Chi i byen – Det Kongelige Biblioteks Have

Sammen med Hvid Trane Tai Chi & Qigong forening, som vi er medstartere af, besøger vi i hele juli måned et nyt sted i København, hvor vi laver Formen sammen.

I morgen, fredag den 11. juli  2013 kl. 19, står vi i Det Kongeligelige Biblioteks Have – kom og vær med, det er gratis og alle som kan følge med, er velkommen.

Se mere på denne begivenhed på Facebook: https://www.facebook.com/events/365752703547637/