About Stig von Rosen

Stig von Rosen har siden 1996 beskæftiget sig intensivt med T'ai Chi og Qigong og underviser i dag på fuldtid private elever, små og større hold i T'ai Chi og Qigong i hans firma TaiChiForm. Stig von Rosen underviser i Yang stilen og modtager flere gange årligt undervisning af Mester Kai Ying Tung.

En lille god Tai Chi historie.

Jeg holdte for flere år siden en lille workshop i et kulturhus på Amager i Tai Chi.

Vi havde en lektion på 40 minutter, og så var der en pause på 20 minutter, hvorefter der kom en ny gruppe mennesker ind.

Jeg fortalte hver gruppe lidt om Tai Chi og vi lavede nogle simple grundlæggende øvelser, mere var der ikke rigtig tid til.

En af øvelserne som jeg introducerede var at hæve og sænke energien. Jeg fortalte deltagerne, hvordan de rent fysisk sætter sig ned i en Tai Chi stilling, ved gradvis at give slip i ankler, knæ og hofte, og hvordan de rejser sig op fra den siddende stiling ved at skubbe fra jorden hele vejen op.

Da de havde øvet sig lidt på det, fortalte jeg, hvordan den indre bevægelse gik forud for den ydre bevægelse, og at de derfor før de satte sig ned i den klassiske tai chi stilling med let bøjede ben, skulle tænke ned igennem kroppen, og før de rejste kroppen ved at skubbe fra jorden, skulle hæve energien ved at tænke op igennem kroppen. Herefter satte vi hænder på øvelsen, og det var det. Vi øvede os et par minutter på denne øvelse.

Flere måneder efter har jeg en ældre dame i røret. Hun spurgte mig, hvor hun kunne gå til Tai Chi. Jeg henviste hende til en god kollega, da det passede bedst med tid og sted. Det interessante var dog, hvorfor hun ringede, og hvorfor hun gerne ville starte.

Igennem en stor del af hendes voksne liv, og hun var over 80 år, var hun vågnet med smerter i benene hver morgen. Efter workshoppen var det anderledes, smerterne var pludselig holdt helt op.

Jeg kommer til at tænke på, hvor vigtigt det er at lære folk at bevæge sig fra jorden – som det hedder i en T’ai Chi vending.

Stig

Voksen leg

Vi mennesker er kreative af natur. Børn leger – de tegner, spiller skuespil, pjatter, improviserer, hopper og danser, som det mest naturlige i verden.

Jeg hørte en gang en Tai Chi mester siger: Vi skal være som børn eller dyr.

Og en anden Tai Chi mester har sagt, at vores krop udvikler sig (med Tai Chi) til at være stærk som en skovhuggers krop og blød som et spædbarns krop.

Måske kan vi bibeholde noget af det barnlige åbne sind med Tai Chi, og dermed mere af vores bevægelige menneskelige natur. Vi leger dog ikke formålsløst. Vi arbejder seriøst, når vi dyrker Tai Chi. Børn er anderledes.

En veninde jeg har, fortalte mig om en skovtur, hun og familien havde haft. De havde alle siddet rundt om et af langt bord, undtagen en lille pige på 5 år. Hun havde mens de voksne  sad og spiste og konverseret, spænet rundt om bordet, men hun skiftevis løftede den ene arm og så den anden arm foran ansigtet, men hun sagde da, da, da. Pludselig er der en voksen, der standser hende, og spørge hende direkte:

Hvad er det du laver?

Kan du ikke se det, spørger den lille pige forundret.

Nej?, svarer manden.

Jeg løber rundt om bordet og løfter den ene og den anden arm og siger da, da, da. svarer den lille pige og ser undrende på ham.

Senere er min veninde ude at gå en tur med den selvsamme lille pige, og de nærmer sig en indhegning for vilde ulve. Pigen holder min veninde fast i hånden, da ulvene stille nærmere sig dem, bag indhegningen.

- De kan godt lide os, siger den lille pige og kigger op på min veninde.

- Nåå, hvorfor tror du det, spørger min veninde.

- Jo, de vil gerne spise os.

Børns verden har ikke de samme regler som de voksnes verden. Deres frihed fremmer deres udvikling og kreativitet. Vi voksne har også behov for at slip energierne og kreativitet fri.

Det kan vi i Tai Chi, samtidig med at vi overholde principper og regler, der gør, at vi lærer mest muligt og behandler hinanden godt.

Nogen tror, at når vi dyrker Tai Chi, så ligger vi beslag på vores følelser. Det gør vi ikke.

Følelserne er der, ligesom fornemmelserne og energier er der, og vi prøver på ingen måde at kontrollere dem.  Det vi styrer, er vores sind. Vi koncentrerer os om at handle rigtigt, uanset om der er en skypumpe af energier, der strømmer igennem vores krop, om vi er rasende eller oplever fuldstændig fred. Et stille ydre, betyder på ingen måde et stillestående indre.

T’ai Chi Ch’uan er meditation i bevægelse. Vi er opmærksom, tager det det hele som det er og lader tanker og følelser være, unattached. Vi kontrollere ikke processen, vi styrer udelukkende vores center og er opmærksomme.

Selv når vi stå som et træ, i Standing, er vi ikke kontrolleret. Ofte mærker vi mange flere ting i Qi Gong og Tai Chi end i dagligdagen, fordi vi tager os tid og skaber plads til at være i os selv og os selv.

Det kreative spontane liv som et barn har, kan vi ikke få igen. Tilgengæld kan vi udvide vores indre verden og opleve mere nærvær i vores liv.

Nååå, ja og så engang imellem leger vi jo også lidt ligesom som børn, f.eks. når vi laver fri pushands. Eller rettere to kattedyr, der styrker hinanden, igennem leg.

Vi kan kalde det Tai Chi Play.

Stig

 

Troldom

En af min ynglingsbøger hedder: The reenchantment of the world: Morris Berman, Cornell University Press 1991, 387 sider. På dansk kan man oversætte titelen til: “Genfortryllelsen af verden”.

Vores verden virker fortryllende, fordi vi ikke forstår den. Eller rettere: Fordi vi næsten ikke forstår den.

Jeg tror nok, at det var Albert Einstein, der sagde, at samlede man alt den viden, vi har om verden i et bibliotek, der indeholdt alt viden i universet, vil det højst fylde et par afsnit i en bog. Det er desværre meget sjældent, at vi hører om alt det, vi ikke ved noget om.

F.eks. ved vi ikke, hvorfor eller hvordan et foster udvikler sig efter, at det er blevet undfanget. Vi ved heller ikke, hvad tyngdekraft er eller, hvad magnetisme er. Vi ved heller ikke, hvad bevidsthed er eller, hvordan livet, eller bevidstheden overhovedet er opstået. Vi består af millarder af celler, men vi kender kun en brøkdel af en celles virke. Vi ved, at en celle er lige så kompliceret som en storby, vi ved bare ikke særligt meget om, hvad der sker i den. (Eller i hvert tilfælde relativt nærmest uendelig lidt). Vi kender kun en smule til vores kulturs historie, og prøver at samstykke et billede af gamle overleveret rester osv. osv.

Alt det vi ikke ved, hvad skal vi kalde det: Et bud som kan være lige så godt som noget andet er: Trolddom.

Vi kender ikke vores oprindelse, vores biologi, vores historie, vores fremtid, naturkrafterne eller vores bevidsthed særligt godt, så hvorfor ikke kalde det Trolddom.

Det er selvfølgelig lidt provokerende (og jeg mener det ikke helt seriøst, det med Trolddom), men ved at understrege alt det, vi ikke ved, kan vi måske befri vores sind en smule fra vanetænkning, og begynde at være nysgerrig og undersøgende omkring den verden, vi lever i.

Intet er normalt, hvis vi betragter det lidt dybere.

Vi kan kalde mange af de ting, som er og sker i vores liv det ekstraordinære i det tilsyneladende ordinære.

Tag vand som et eksempel. Da vi gik i skole, fik vi at vide at vand er H2O, og at det har 3 forskellige tilstandsformer, is, damp og flydende. Nu har forskerne opdaget, at de atomer som molekylerne består af, består af ukendte dele, og at vand har egenskaber og kvaliteter, som hidtil har været ukendt for videnskaben. Leonardo da Vinci kunne sidde en hel dag og betragte et lille vandløb, hvad så han?

Når vi dyrker T’ai Chi Ch’uan, får vi en forøget kontakt med vores krop og derved med vores oprindelig natur. Vi oplever, at der er meget af det, vi mærker, som vi ikke har nogen forklaring på. Vi oplever måske også med tiden, verdens elementer på en ny måde. Måske kan vi mærke kraften fra et træ, eller vi har en fornemmelse af naturen er levende på en anden måde end tidligere.

Det verdensbillede hvor universet blev set som en stor fysisk maskineri er krakkeleret for længe siden. Jeg tror at Tai Chi sammem med østlig visdom, kan være med til at skabe et nyt og mere åbent verdensbillede, hvor vi mennesker igen kommer til at mærke det fortryllende ved at være i live. Med en god jordforbindelse.

Stig

 

Lille yin yang

Kosmos/universet er store yin yang. Mennesket er lille yin yang. Derfor er det naturligt at studere Tai Chi Chuan. Dette står i klassikerne inden for Tai Chi.

Som menneske ønsker vi grundlæggende at lære os selv at kende.

I det gamle Grækenland stod der over porten, hvor Oraklet i Delfi sad og hjalp spørgende sjæle:

Lær dig selv at kende, og du vil kende universet og alle guderne.

Når vi dyrker eller studerer Tai Chi, er vi på sådan en opdagelsesrejse.

En indre rejse hvor vi lærer os selv og hinanden bedre at kende. Derved lærer vi samtidig kosmos og universet bedre at kende.

Mennesket har en fysik krop og en bevidsthed som alt andet levende her på jorden. Den fysiske krop og bevidsthed er tæt forbundet. Rykker vi os bevidsthedsmæssigt sker der også fysiske ændringer, udvikler vi os fysisk, ændrer vi også vores bevidsthed.

Både fysikken og bevidstheden indeholder muligheder, som ikke er alment kendt, i hvertilfælde ikke helt endnu i den vestlige verden. Fysikken og bevidstheden har chakrarer og medianer, der alle kan blive balanceret og stimuleret.

Vi kan derfor åbne op for skjulte ressourcer, som vores energimæssige natur rummer.

Nogle former for hard Qi Gong har gjort en dyd ud af at demonstrere nogen nærmest overmenneskelig ting som en højtudviklet krop kan præstere. Stå på to fingre med hele sin kropsvægt, kaste en nål igennem glas, uden at det splintres, eller rotere med hele kropsvægten liggende oppe på et spyd, er ting som jeg har set med egne øjne. Det er ydre præstationer, og det er fedt at se, at det er muligt.

Jeg syntes, at de indre tilstand er endnu mere spændende og dragende, men også sværere at snakke om. For her snakker vi om energimæssige oplevelser, som vi ikke rigtig har ord for. Hvordan beskriver man oplevelsen af bevidsthedsmæssigt at åbne for f.eks. hjerte-charkraet, eller endnu sværere krone-charkraet over vores hoved?

Når en sådan åbning sker, ændrer hele vores liv sig, – nogen gange for altid.

Når man har lavet personlig udvikling det meste af sit liv, bliver man ydmyg: Vi kender kun en brøkdel af det potentiale, som mennesket har. Momentvis åbnes der op for energimæssige eller bevidsthedsmæssige dimensioner  i vores træning, som vi nok ikke kommer i nærheden at være forankret i, i dette liv. Eller hvem ved?

Eller vi ser et niveau hos et menneske og tænker: Ok, det er altså også muligt på denne jord. Og hvad med alt det vi ikke ser? Der må være meget, for ellers ville vi jo ikke af og til få øje på noget nyt.

Livsgaven åbner sig sjældent helt af sig selv. Vi må gøre et stykke arbejde. Til gengæld kan vi være sikre på, at arbejdet lønner sig, så frem vi arbejder rigtigt og kontinuerligt. Når det gælder Tai Chi er det min erfaring, at det giver 10 fold igen. Det er selvfølgelig en talemåde, men der er noget om det.

Måske sker der ikke det vildt store i flere år. Så en dag sker det. Det ved alle erfarne udøvere. Så er der en åbning, en indsigt, en forståelse, en ro, en kærlighed, en styrke, en følelse, et klarsyn, en vågenhed, en taknemlighed, en bevidsthedsudvidelse eller en energi til rådighed som man ikke vil bytte for noget i verden. Eller noget helt andet.

Når jeg træner ved jeg ikke, hvad der sker. Jeg har ingen forventning, for jeg ved grundlæggende ingenting. Andet end at det er godt at træne.

Stig

Adgang til kraft

“May the force be with you.”

Vi kender sætningen fra science fiction filmen Star Wars, og den rør noget i os.

Er der virkelig en kraft? Ja selvfølgelig er der en kraft. Vi kan kalde den chi, livsenergi, prana eller simpelthen livskraft. Vi har ikke nogen forklaring på denne kraft, vi kan bare konstatere, at livskraften er der.

Når vi træner Tai Chi dyrker vi livskraften. Med årene mærker vi, hvordan vi får bedre og bedre kontakt med denne kraft. Vi oplever den stadig mere kraftfuldt, og vi bliver mere og mere en del af den.

Jeg kan huske engang for mange år siden i Fælledparken, hvor jeg var kommet for at være med i en stor fællestræning, og for at se Master Kai Ying Tung, som jeg havde hørt så meget om, men aldrig set. Han havde en tradition med at møde op til den årlige fællestræning, og jeg håbede, at han ville komme i år, så jeg også kunne møde ham.

Først kunne jeg ikke få øje på manden, men da nogen af de ældre elever udpegede ham for mig, blev jeg ved første øjekast en smule skuffede. Er det ham?, sagde jeg for mig selv, (han så da meget almindelig ud). Da jeg så igen, kunne jeg godt se, at han virkede meget harmonisk og lyste en del. Jeg har ret nemt ved at se energiudstrålingen hos mennesker, og ok, jeg kunne godt se, at der nok var noget der.

Jeg var alt for generet til at hilse på ham, og nøjedes bare med at følge med i Formen, som vi allesammen udførte, denne skønne sommerdag.

Efter at fællestræningen var overstået, havde jeg en aftale med et par af mine tai chi venner, om at vi ville træne lidt mere på egen hånd. Vi gik ud til et fredelig stykke af parken, og her fik jeg en overvældene oplevelse af kraft.

I anden bevægelse i formen, (begynd Tai Chi), skulle jeg som vanligt løfte hænderne op foran kroppen med håndfladerne imod hinanden.

Jeg måtte nærmest bruge alle mine kræfter for at være i stand til at løfte armene op, de føltes tunge som bly. Efterfølgende fortalte jeg mine venner, hvad jeg havde oplevet, og hvilken kamp det havde være for mig at komme igennem denne Form, og at det samtidig havde været en meget energiintensiv og fantastisk oplevelse. Den mest erfarne smilte indforstået og sagde bare:

Der sker ofte underlige ting, når man møder Mester.

Jeg havde ikke engang givet hånd, men var på en eller anden måde alligevel blevet påvirket af en kraft. Noget var der i hvert tilfælde sket!

Alle erfarne Tai Chi udøvere ved, at livskraften er en realitet, og de arbejder bevidst med den til daglig. Vi mærker kraften på utallige forskellige måder: Nogen gange kan vi føle, at vi svæver som skyer over jorden, totalt uanstrengt i alle vores bevægelser, andre gange som at hver lille intension, vi har i vores sind sender en stærk strøm af en slag magnetisk energi igennem hele systemet. Igennem årene har jeg haft 1000-vis af oplevelse med livskraften, alle af positiv karakter.

Tai Chi træningen udvikler hele tiden denne kontakt med livskraften, fra den ene træningsgang til den anden. Det kan tage nogen år, men senere bliver livskraften en integreret del af en Tai Chi udøvers dagligdag.

Læs og download iøvrigt min artikel om livskraften her

May the force be with you!

Stig

Forandre din verden

Når du forandrer dig, forandrer verden sig også.

Vi kender det måske fra en forelskelse, hvordan det hele pludselig tager sig anderledes ud. Eller vi har måske mediteret intensivt en periode, og vi kan mærke, at der er noget, der er anderledes i vores liv efterfølgende.

Da jeg startede på T’ai Chi, startede jeg også på stående meditation: såkaldte Standings. Noget af det, der er utrolig spændende ved at stå er, at der virkelig sker noget. Standings er en meget effektiv metode til at udvikle sig som menneske.

Laver vi f.eks. 20 minutters standing i en T’ai Chi eller Qi Gong stilling hver dag i en uge, så kan vi mærke, at vores energi ændrer sig og vores mentale ro og forankring i kroppen bliver forøget. Gør vi det længere tid, bliver det bare bedre, og dog:

Jeg havde i 4-5 år en god ven, som jeg øvede standing med i Frederksberg Have hver sommer og vinter. På et tidspunkt stod han ubevægelig i 2 1/2 time, hvad jeg i dag ikke kan anbefale. I hvert tilfælde ikke på mit beskedne niveau. Det var overdrevent, og det belastede også hans krop lidt for meget. Hans fodsåler blev mere flade! Vi var uerfarne og fulgte en meget almindelig misforståelse inden for T’ai Chi: Jo mere jo bedre. På et tidspunkt trænede vi 9-10 timer om dagen i 14 dage i træk. Grunden til at det kunne lade sig gøre var nok, at vi stadig var ret nye udøvere, og ikke kunne åbne op for de store ting.

Det jeg ville sige med Standing er, hvad jeg har oplevet igen og igen, at det bl.a. er en måde at vågne op på. Vågne op i sin dagligdagsbevidsthed!

Normalt når vi snakker om at vågne, mener vi at vågne fra søvn. Det jeg har oplevede med standing er, at når jeg har stået et stykke tid, måske 10-20 minutter, så sker det, at jeg vågner op til mere klarhed, bevidsthed og vågenhed. Det virker efter sådan en opvågnen, som om jeg har gået og være fraværende uden at være klar over det (hvad jeg sikkert også har). Og med et, så tager verden så også anerledes ud. Træerne virker mere levende, luften mærkes bedre, og der er ligesom mere energi tilstede, hvor end jeg går.

Det meste forandring i naturen gå jo så langsomt at vi sjældent se det: Træerne vokser, børnene vokser, klipperne forandrer sig, kontinenterne flytter sig osv., osv. Vi ved godt, at det hele forandrer sig hele tiden. Dét at mærke at ens bevidsthedsniveau forandrer sig f.eks. ved at vågne op, giver én en stor glæde og et positiv livssyn. Tænk at lille jeg kan forandre min verden med en simpel øvelse.

En t’ai chi udøver jeg kender stod engang i Standing i en park, da en ældre kvinde langsomt komme gående forbi ham. Han blev stående ubevægeligt, men pludselig var hun kommet tilbage og havde stukket hoved ind foran ham: Fejler du noget unge mand?, spurgte hun omsorgsfuldt. Han gik smilende ud af stilling og fortalte hende, at han havde det helt godt, og at det bare var en øvelse, han udførte.

Godt at det ikke kun er Qi Gong udøvere, der er vågne.

God træning!

Stig von Rosen

Du kan lære Tai Chi

Da jeg selv i sin tid startede på Tai Chi var jeg noget spændt. Kunne jeg lære det?

Jeg havde på ingen måde specielle forudsætninger, og det eneste jeg vidste om T’ai Chi var, at det var en form for kampkunst, og at man bevægede sig langsomt.

I den første time fortalte læreren, Frank Feldmann, os kort om T’an Dien, vores center, og vi blev sat igang med at stå og cirkle den ene vej rundt om dette center med stabil underkrop og bevægende overkrop. Lidt ligesom en tumling. Da vi i meget lang tid og i fuldkommen tavshed havde cirklet rundt (måske i 10 minutter), sagde han med dyb rolig stemme: Og så den anden vej.

Efter timen var der gået en prås op for mig: Her gjaldt det ikke om at lære tingene hurtigt eller at være smart. I T’ai Chi gælder det om at træne i dybden, og forøge sin forståelse for bevægeserne: f.eks. hvordan undgår man at bevæge sig for hurtigt og ikke for langsomt, hvor skal en opmærksomhed være i bevægelsen, hvor bevæger vi os fra osv.

Nogle er meget atletiske, andre er dybsindige. Nogen er gode til at lytte, andre er godt grounded. Nogle er meget tålmodige, andre er virkelig hurtig opfattende osv. osv. I Tai Chi arbejder vi med det, vi har til rådighed, og alle har gode forudsætninger for at komme videre med deres T’ai Chi og deres kvaliteter.

Så hvis du vil lære et genialt bevægelsessystem at kende, som vil forankre dig i din oprigtige natur og opdage og videreudvikle dine menneskelige kvaliteter, så er det bare med at vælge en af de mange dygtige T’ai Chi lærere, som også er at finde i Danmark.

God fornøjelse.

Stig von Rosen

Ret handling

Vi ved det godt. Gør vi noget godt sker der noget godt. Begynder jeg at spise rigtigt får jeg det bedre, er jeg venlig og kærlig ved andre, møder jeg sikkert rare mennesker og rydder jeg op i min lejlighed er der behageligt at være i den.

Vi kan gøre så mange ting selv, for at det hele går bedre. Ved at havde et udviklingssystem som f.eks. tai chi chuan, bliver vi bedre til ret handling. Når vi praktisere t’ai chi overholder vi en række principper: Mærker vægtskiftet, bruger sindet frem for hård styrke, bevæger os fra centreret, har tunge albue og har løser skuldre osv. osv. De gamle mestre udtrykte det i 10-12 principper som hverisær forøger kvaliteten i vores t’ai chi, og derved hjælper os til den rette forståelse.

“Gør ikke din træningssal til din verden, men din verden til din træningssal”,

hørte jeg engang en person sige til mig. Vi skal selvfølgelig passe på med at blive for kontrolleret både i t’ai chi og i hverdagslivet. Men jeg arbejder på, med større og mindre held, at gøre det bedre også i hverdagslivet dagligdags handlinger. Alligevel er jeg overbevist om at det er t’ai chi der giver mig mest udviklingsmæssigt.

Jeg tror at de fleste af os har brug for et system, hvor vi meget bevidst kan arbejde med vores handlinger, og på den måde får bedre indsigt i hvad vi rent faktisk kan gøre med vores krop og sind. Dette hænger sammen med at vi i træningssalen (eller når vi praktisere i naturen), gør noget vi sjældent gør i hverdagen:  Øver os igen og igen og igen på det samme. Jeg tror ikke at vi kan øve os på noget uden at blive bedre.  Øvelse, om det så er på et musikinstrument, en skrivemaskine eller på et et hjulet cykel kræver vedholdenhed og gentagelse uden for lange pauser i mellem øvelserne.

Vi mennesker lærer hele tiden, men vi kan forøge læringsprocessen markant ved vedholdende og gentagene intelligent træning. På Mester Kai Ying Tung’s hjemmeside står der kun et ord: Practice (på 7 forskellige sprog, inklusiv dansk).