Tai Chi artikel med Master Tung

master kai ying tung på forsiden af Black Belt magasin

Master Kai Ying Tung på forsiden af Black Belt.

Spændende artikel om Tai Chi Chuan – art of passive resistance i magasinet Black Belt. Artiklen interviewer Master Tung som 32-årig (i august 1972) hvor han fortæller om Tai Chi. Der er også en fin billedserie, hvor Master Kai Ying Tung viser bevægelser fra Kniv- og Sværd sættet.

Master Kai Ying Tung er 3. generation af Tai Chi Chuan mestre i Tung familien. Fornavnet Kai Ying betyder bogstavlig talt “at fortsætte sin bedstefars ærværdige navn og berømthed”. Bedstefaren var en af de mest kendte elever af Yang Chengfu. Læs mere om Master Tung og tai chi i denne artikel

Link til artikel i Black Belt med Master Tung

At bevæge sig indefra

Jeg starter med en lille vittighed, som jeg finder lærerig:

Hr. Hansen lå en morgen i sin forhave, da hans nabo Hr. Jensen kom kørende forbi på vej til arbejde, og råbte til ham: “Hvad ligger du der og laver, skal du ikke på arbejde?”

“Jeg arbejder”, svarede Hr. Hansen roligt.

9 timer senere, den selv samme dag, er Hr. Jensen kommet tilbage  fra sit arbejde, og ser til hans undren at hans nabo stadig ligger i forhaven på selv samme sted. Han kan ikke dy sig fra at råbe til ham:

“Nå, Hansen, er du stadig på arbejde ?.”

“Nej, nu slappe jeg af! “, svarerede Hr. Hansen roligt tilbage.

Jeg syntes generelt, at vi skal blive bedre til at være passive, på en aktiv måde, hvis man kan sige det på den måde. Det jeg mener er, at hvis jeg sidder i biografen og snorksover mens jeg med åbne øjne ser en film, er jeg passiv. Hvis jeg derimod  sidder i biografen og er lysvågen, bevidst og opmærksom på hvad produceren og skuespillerne mv. har valgt at vise mig og de andre biografgængere er jeg aktiv. Jeg er bevidst engageret og i bevægelse.

Aktivititet er ikke alene forbundet med ydre bevægelse, men i lige så høj grad med indre bevægelse og bevidsthedsarbejde.

Hvis jeg sidder op og sover er jeg passiv, hvorimod hvis jeg  sidder og meditere eller er kontempaltiv omkring et emne, så er jeg aktiv, selvom mine ydre øjne er lukkede.

Vi har alle brug for både at være aktive og passive engang imellem.

Der er en tendens til, i vores dags samfund,  at vi hele tiden skal udrette noget ydre – være effektive og handlekraftige. Og vi må slet ikke værre passive, som f.eks. dovne Robert, som har tiltrukket sig offentlighedens søgelys for tiden og skabt en vældig debat.

Nogle af de mennesker som jeg beundrer mest har været “passive” i årevis – ud fra samfundets gængse normer. De har rejst i månedsvis uden tilsyneladende at udrette noget særligt fornuftigt, eller siddet på en bænk i årevis med indadvente tanker og lavet ingenting, eller mediteret i årevis mere eller minde isoleret fra omverden. Andre jeg kender har været arbejdsledige meget af deres voksne liv og aldrig rigtig fået ydre succes som andre stræber efter at få, og jeg kender mennesker der har brugt alt deres tid på at  spille guitar eller et andet instrument faktisk i en halv menneskealder. De mennesker som jeg her har i tankerne, er nogle af de største mennesker jeg kender. Men ud fra samfundets normer kan det være svært umiddelbart  at se hvad de har udrettet, når vi bare betragter dem udefra. De har dog alle, efter min mening,  udrette enorme betydningsmæssige ting, og de har fået fat i menneskelige kvaliteter, såsom dybsindighed, kærlighed og visdom m.m.. Det kræver dog en evne til at se og lytte at få forståelse for dette, og ikke bare et overfladisk bekendskab. Vi må være alle lærer at være mere opmærksomme på mennerskers indre bevægelser – bevægelser vi har brug for.

Engang jeg stod og trænede T’ai Chi på Vester Kirkegaard, sammen med en ven, var der en håndværker der, efter at han havde stået og betragtede os et kort stykke tid, højt råbte til os :

Det er søreme nyttig det i gør der: stå og slår huller i luften!

Jeg er ret sikkert på, at han let ville kunne vise, at han har udrettet mere på en arbejdsdag end min ven og jeg har udrettede. Vi havde trænede hele dagen, men vil sikkert ikke kunne fremvise noget særligt efterfølgende.  Som håndværker arbejder han konkret med noget. Vi arbejdet med energien og bevidstheden, meget forskelligt fra at ligger fliser eller sætte vinduer op for folk. Går vi til det estreme i denne tankegang, vil nogle mennesker sige, at det det først og fremmest går ud på  i et samfund at at bidrage til BNP, og at ens nytteværd kan kan gøres op i kroner og ører.  Her er jeg ikke enig.

Grundforskningen er nødvendig for et samfund, også selv om vi ikke umiddelbart kan se udbyttet.

Hvad ville der ske hvis, lad os sige 5% af en befolkning, tog ansvaret for deres liv, ved dagligt at styrke krop og sind. Jeg ved det ikke, men jeg så noget interessant i fjernsynet her forleden der gav mig en anelse. Det var en gruppe pensionister som var begyndt at motionere regelmæssig. I udsendelsen havde man beregnet hvor meget de ville sparer samfundet for, hvis de forsætte deres aktivitet i en årrække, omkring 5 år, så vidt  jeg husker. Der var tale om 100.000 vis af kroner, og der var bare tale om  3 mennesker. Men deres forbedret kondi, mindre fedtdepoter, lave blodtryk m.m. var indirekte meget godt for samfundets økononmi. Udsendelsen beskæftiget sig kun lidt med, hvilken indvirkning deres gode humør og mentale friskhed har på omverdenen. Det kan ikker måles så let, men det er også væsentlig – meget væsentligt.

Graden af kontakt mellem voksne og børn, kærlighed, nærvær, fantasifuldhed, kreativitet, livskraft, bevidsthed, modenhed, fantasi, ansvarsfuldhed, moral, dybde, engagement, humor, seriøsitet, bare for i vilkårlig rækkefølge at nævne forskellige menneskelig kvaliteter som vi alle har brug for, både som samfund og som enkelt personer. Væsentlige ting der ikke bliver mindre væsentlige af at de kan være svære at måle og formidle.

Hvornår er det egentlig vi er effektive og handlekraftige?

De største fremskridt i verdenshistorien er mig bekendt ikke gjort ved ydre handling, men ved indre handling. Ideer opstå i hoved på opfindere, fysikere og balletscenografer, som ofte tør bryder mønstre og går nye veje. Yogier sidder i årevis og meditere, for at forstå den menneskelige naturs dybere aspekter. Skakmester spiller geniale spil inde i hovedet, og dygtige musikere komponere store symfonier, som de så senere skriver ned på nodepapir, til glæde for os alle.

Set udefra ser meget aktivitet passivt ud, og hvis vi ikke undersøger hvad det er der sker, tror vi måske også at det er passivt. Den meste udvikling går jo så langsomt, at vi ikke ser bevægelsen. Skoven vokser, barnet vokser, bevidstheden vokser osv. Af og til sker der nogle væsentlig spring, men alt kommer fra det det  små og det indre.

T’ai Chi udøveren lærer sig selv og universet bedre at kende, ved at arbejde med energi og bevidsthed. Dette mener jeg er vigtig for vores børn, vores kultur og vores fremtid.

Hvis vi ikke dyrker vores menneskelige muligheder og kvaliteter, og udvikler vores kreativitet og iderigdom sammen, bliver vi aldrig rigtig rige.

God indre vækst – også i det nye år:-)

Stig