Nærvær og livskraft

Den Indre aktive følelsesmæssige kontakt.

I 20 år har jeg gået hos en livsvejleder, Carl-Johan Djurhuus, 1 til 3 gange om ugen. Prisen var: 600.- kr. i timen, så det bliver næsten 1 million kr, hvis man plusser alle gangene og tillægger renter. Min Kia Picanto kunne nemt være byttet ud med en større bil, hvis jeg havde lagt bare halvdelen af pengene til side.

Er det det hele værd, og hvad sidde man egentlig og snakke med en mand om i 20 år?

Jo, for det først vil jeg sige, at Carl-Johan Djurhuus ikke er en hr. hvemsomhelst.  Han er det mest  rummelige og følelsesmæssig dybt forankret menneske jeg har mødt i mit liv. Allerede fra starten havde jeg et godt møde med ham uden filter og uden skuespil. Et varmt kærlig og intelligent møde, der syntes at kunne rumme alle temaer og gå i dybden med det væsentlige.

For det andet, hvad det måske kan være lidt svært at forstå for udenforstående, var det kun snak de første 4-5  år. Senere hen var det mere udveksling af energi og bevidsthed. Jo, vi snakkede sammen, men vi var fuld klar over, at det var de bagvedliggende strømninger samt graden og tilstedeværelsen af væren, der var af betydning.

Carl-Johan havde, da jeg mødte ham, arbejdet med sig selv i 25 år, men valgte tidligt i sin egen praksis at bryde med alle retninger inden for psykoanalysen, gestaltterapi og hvad han ellers havde lært at systemer. Han valgte simplethen at arbejde ud fra sin egen orientering og være sig selv. For ham var det vigtigste, at der var et ærligt møde. Det var ikke en terapeut, jeg sad over for i alle de år, men en livsvejleder og en god ven. Jeg kendte ligeså meget til hans privatliv, som han gjorde til mit. (Og det vil sige stort set alt). Ærlighed, ægthed og tillid hele vejen igennem.

Nu har jeg arbejdet med T’ai Chi i små 20 år, og mærket meget af den kraft og energi, som dette unikke system giver adgang til, ved vedvarende træning.  Da jeg arbejde hos hos Carl-Johan oplevet jeg en række åbninger i mit liv. Disse åbninger, der også var meget energiladet, minder på en måde om de senere tai chi oplevelserne, men ofte var de alligevel helt anderledes.

Bevægelsen hos Carl-Johan var dybt gennemtænk, men det tog mange år før jeg opdagede hvad hans bagvedliggende strategi egentlig var. Bevægelsen kan kort forklares sådan her:

I forløbet brugte vi mange år på at dykke ned bag om “den fortalte virkelighed”,

(ved “den fortalt virkelighed” mener jeg  den virkelighed som vi per automatik har overtaget fra forældre og samfundet),

og gradvis bevæger os  over i “den oplevede virkelighed”,

(den virkelighed hvor vi har os selv med følelsesmæssigt, erkendelsesmæssigt og orienteringsmæssigt).

I denne proces havde jeg nogen anderledes kraftfulde energimæssige oplevelser, som på ingen måde står tilbage for intensiteten eller virkningen i tai chi oplevelserne.

Ligesom det tog 8-10 år år daglig træning rigtigt at få åbnet op for energien i T’ai Chi tog det det henved 10 år før  tingene var faldet ordentlig på plads hos Carl-Johan. Herefter kunne jeg så småt kunne begynde at lukke op for tilværelsens dybere liggende lag hvor vi kom bag om tingene, følelserne og situationerne og ind i energien, de dybe erkendelser og livskraften.

Jeg  arbejdede sammenhængene i disse mange år, ikke kun hos Carl-Johan, men mellem vores møder. Møderne handlede altid om livsaktuelle temaer, der var forud for dagligdags bevidsheden, og som både var repræsenteret i “tilfældige”hændelser, drømme og vores nuværende interesse. Temaerne opstod ligesom af sig selv, uanset om det var Carl-Johan som havde oplevet en “tilfældig hændelse” eller det var mig, der havde fået en ide eller haft en spændende drøm. Det var som om, der var noget større der styrede processen, men vi sætte ikke navn på denne kraft. Jeg arbejde i disse år på at at være mere, se mere og forstå mere, – en proces der involverede hele mit liv, nat og dag. Efter flere år begyndte der virkelig at ske noget.  Jeg begyndte at mærke kraften fra jorden og energi fra himlen, og efter lange svære perioder, hvor energien skulle integreres, oplevet jeg grundlæggende perspektivskift der ændrede alt i min tilværelse.  Ind imellem disse omvæltninger oplevet jeg af og til forskellige grader af ekstase, og noget man måske kan kalde åbenbaringer.

Kort fortalt oplevet jeg en række energier og følelsestilstande, jeg ikke kendt noget til. Tilstande som jeg i min vildeste fantasi ikke troede ville være mulig at opleve som menneske.

Jeg kan huske på et tidspunkt i forløbet, hvor jeg havde det særdeles hårdt og følte at jeg i måneder havde oplevede den rå virkelighed på en alt for barsk måde, helt uden beskyttelse. Pludselig og totalt uventet åbnede mit hjertechakra sig, og jeg følte det som havde jeg  et tyk beskyttende energimæssig skjold foran bryst kassen. Et skjold af en tykkelse og energitæthed, så jeg ikke ville være nervøs for at få en forhammer buldrende ned mod min brystkasse, mens jeg lå ned. Sådan føltes det i hvert tilfælde. Andre gange, i udviklingforløbet, når det lykkes at gøre ubevidste resourcer bevidste, følte jeg, at min krop pludselig var 10 kg. lettere og at jeg kunne bevæge mig hen over jorden på en helt ny måde og ofte med mere klar bevidsthed.

Der var endda tidspunkter, i dette 20 års forløb, hvor hele verden skiftede karakter på en grundlæggende måde, som jeg kun har læst om hos Carlos Castaneda, og det endda helt uden stoffer eller anden stærk stimuli, som jeg iøvrigt aldrig har rørt. Verden blev efterfølgende aldrig helt den samme igen.

Jeg fik adgang til energimæssig strømme der var så kraftig , at jeg havde svært ved at stå på mine ben, og en andre gange åbnede energien det 3. øje op, så jeg kunne se dybere ind i min og andre menneskers natur, end jeg troede var muligt. Et par gang blev jeg, i udviklingsprocessen, kastet ned i fosterstilling, og måtte bruge flere uger på at komme på benene igen. Jeg kan også huske fra tiden hos Carl-Johan, at jeg via selvsuggestion havde oplevelser af  noget der minder om min egen fødsel, og hændelser fra den helt tidlige barndom dukkede af og til frem.

Men som sagt tog det henved 10 år, før der rigtig kom skred i processen. De første år, hos Carl-Johan var hårdt arbejde – virkelig hårdt arbejde: Opbygningen af indre styrke, konfrontation på en række områder, fjernelse af livsløgne, angst arbejde, følelsemæssig kontakt og autonom orientering i en grad der til tider nærmest syntes ubærlig.

De sidste par år Carl-Johan og jeg arbejde sammen, handlede det mest om, hvad han kaldte: Den indre aktive følelsesmæssig kontakt. Det har taget mig år at kunne være mere i denne kontakt.

Efter 20 år ved jeg at vi mennesker har mulighed for at bryde ud af den skal, vi fra barnsben er puttet ind i, og  derved træde ind i en verden af frihed, styrke og kraft som virkeliggøre vores sande, dybe og meget rige, menneskelige natur. Når den virkeliggørelse sker kan vi mærke at det eneste rigtige er at opdage hvem vi er som menneske.

Det kræver mod at starte, og især at forsætte med sådan en udviklingsproces, for det fører på et eller andet tidspunkt frem til, at vi bliver konfronteret med vores grundlæggende overbevisninger. At bliver genfødt som voksen er sin sag, men absolut det hele værd (set i bakspejlet).  Og hvad så med den lille million kroner. Her er jeg afklaret:

Jeg vil hellere hvile i min krop og væren, end i en komfortabel bil, hvor fancy den end er.

Carl-Johan gav mig i sin tid et valg der minder mig om  det valg Morpheus giver Neo  i filmen: Matrix:

“You take the blue pill, the story ends, you wake up in your bed and believe whatever you want to believe. You take the red pill, you stay in Wonderland, and I show you how deep the rabbit hole goes.”

Jeg takker for at jeg i sin tid mødte en ægte, dyb og vis livsvejleder, der gav mig  ovenstående valg, og at jeg havde modet til at tage den røde pille. I dag  aner jeg dog stadig ikke hvor dybt kanin hullet egentlig er?

Jeg er igang med at undersøge det;-)

Stig

This entry was posted in Energi, Livsvisdom, Qi, tai chi by Stig von Rosen. Bookmark the permalink.

About Stig von Rosen

Stig von Rosen har siden 1996 beskæftiget sig intensivt med T'ai Chi og Qigong og underviser i dag på fuldtid private elever, små og større hold i T'ai Chi og Qigong i hans firma TaiChiForm. Stig von Rosen underviser i Yang stilen og modtager flere gange årligt undervisning af Mester Kai Ying Tung.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>